Aktiviteret 2024

Aktiviteter 2024

Fredag den 5. april


Selv på en Langfredag er der fin opbakning til en rask cykeltur. 12 seniorer mødtes ved hallen og gjorde klar til at drage afsted på nye eventyr. Men først ville vi sende en videohilsen til Frode, som vi savner i vores midte, og med ønsket om snart at se ham tilbage i klubben.


Palle havde en tur i ærmet: gennem Rettestrup Plantage mod Basnæs. I skovstykket i Mogenstrup så vi, at de første anemoner var sprunget ud. Første stop var ved eventyrstien, hvor flere nye figurer er kommet til. Det er hyggeligt at tage turen langs denne sti og blive mindet om de mange eventyr, som vi har kendt fra barnsben af.


Næste stop var dog ikke for børn. Den særdeles smattede og våde skovvej, som fører op til Skovmøllevej, fik flere til at støtte med fødderne og med våde og mudrede sko til følge. I Rettestrup Plantage mødte vi to jægere, som prøvede at standse to mountainbikere, der cyklede på ridestierne. Jægerne var helt med på, at cykelryttere var meget velkomne på de veje i skoven, hvor også biler må køre. Og det overholder vi selvfølgelig. Ved Basnæs er det altid oplagt med en kort drikkepause og nyde udsigten over vandet mod Dybsø.


Tilbage ved hallen efter 24 km med flere udfordringer, som fik pulsen til at stige, var det fint at stå i læ ved Fladsåhallen og nyde Bentes og Palles lækkerier sammen med Uffe, vores trofaste følgesvend. God påske til alle!


På fredag atter fra hallen 10.00



Denne fredag 22. marts startede vi Anni's tur fra skovbørnehaven i Hesede skov. Gisselfeldt gods var varskoet om vores arrangement, så der var lagt ny belægning på alle skovveje i deres område. Vi var sørme 15 til start i det ellers lidt kedelige vejr. Området er meget kuperet, og jeg havde en fornemmelse af, at vi kørte mest nedad. Det skulle vise sig at være rigtigt fornemmet. Pludselig stod der en mur foran os. Det var godt nok en lang og stejl bakke. Inden bakken havde Anni en punktering, og for foden af bakken strejkede Carstens cykel. Gud ske lov har vi Palle. Han og Peter skiftede slange for Anni, og efterfølgende måtte Palle skille Carstens kæde og samle den igen. Lige midt på en skovvej.

Vi skulle passere Rønnede landevejen. Det er næsten umuligt. En 5 - 6 stykker nåede over. Så ventede vi. Pludselig stoppede en bil fra Næstved. Det sammen gjorde en bil fra Rønnede. Jeg holdt vejret og ventede på et harmonika sammenstød. Det kom ikke. Per var mere koldblodig. Han kom langsomt over som den sidste, og vinkede til begge køer. På et tidspunkt var jeg bange for, at han ville stå af cyklen og holde tale midt på vejen.

Vi fik sendt en hilsen til Jens Peter, som er indlagt på Rigshospitalet. Der skulle foreligge et vigtigt resultat af en prøve senere i dag. Vi tænker på dig Jens Peter, og håber at prøven viser det resultat, du håber på.

Vi indtog vores kaffe og Annis dejlige massarin kage. Endnu en dejlig fredag formiddag.

Næste fredag er langfredag. De, der kan, kører igen fra hallen.

+2

All reactions:



Fredag den 15. marts lovede godt vejr og 16 cyklister mødte op ved hallen i Mogenstrup. Palle kørte foran. Ruten førte via Hammer-Torup og “gartnerbakken” til Bårse. Her var Annis cykel helt flad på baghjulet og måtte have skiftet slangen. I dækket sad en lille sten, som var skyld i miseren. Nogle af os tog trækfærgen over søen, og så gik turen tilbage i medvind ad kendte veje over Hammer og Lov. 27 km i fint vejr. Kaffe og snak i hallen. - Da vi kom til Næstved regnede det!

Inger

Næste fredag starter turen fra Skovbørnehaven på Rønnedevejen og vi kører i Hesede skov kl 10.00.

Anni



Dagens cykeltur den 8. marts gik over fårebakkerne til Rønnebæk, hvor vi skulle se et hul!!

Det vil sige, at der var et hul i underlaget på banestrækningen mellem Næstved og Vordingborg. Der var store maskiner igang. Så mon ikke togene snart kører igen.

Vi kørte videre over Rønnebæksholm. Her samlede vi flokken til fællesfotografering. Hjemturen gik over Søskoven ved Rønnebæk og hjem over Bultevej til Blangslev. I hallen blev holdet suppleret af Jens og Uffe.

Vi havde en herlig tur i sol og køligt martsvejr.



Fredagstur den 1. marts 2024

Af de mange fremmødte denne halvgrå, men tørre formiddag valgte 8 at køre sydpå ad den nye cykelsti til Fårup for at få overstået noget af modvinden. Stien herfra over marken til Åside var forbløffende tør og skabte ikke problemer. Via Askov kom vi til Størlinge Skov, der bød på meget stejle bakker og lidt mudder. Lige før Størlinge gik det opad mod Atterbakken, som vi dog blev forskånet for, da vi drejede mod vest til Krømlinge og nedad den vej, hvor der engang var granskov, så nogle af mente, at det var en ”ny” vej – den var også god at køre på. Vi nød at køre ned ad bakken i skoven mod Brandelev og tog så genvejen over Lille Tvede og forbi Fladsågården og Pederstrup til hallen. Det blev 24 km.

8 personer kørte den anden vej, over Fårebakkerne, Fruens plantage, Rønnebæksholm, Rønnebæk Søskov og Fladså Gården. Det blev i alt 20 km. Dejlig tur og grusvejene var gode at køre på

Vi kom denne gang kun 3 minutter senere end den anden gruppe

Ved hallen kom turens kulinariske højdepunkt, idet John maler i rette tid havde varskoet fruen, så der var de lækreste lune blåbærmuffins til kaffen. De blev nydt med stor fornøjelse! Tusind tak!

Vi mødes kl 10:00 Fladså Hallen den 8 marts

Inger og Tove


Kære medlemmer


Den første søndag i måneden vil der være planlagt en fællestur. Og den første tur i 2024, er traditionen tro lagt i hænderne på Anders og Kirsten.

 

Søndag den 03.03.2024 kl. 10:00 fra Fjordparken 11 i Præstø.


Der kan parkeres ved børnehaven, når man drejer af ved Egelyvej.

Turen er endnu ikke fastlagt, men bliver nok omkring 25 km. Anders er guide.

Kirsten er frisk på en gåtur langs fjorden i Næbskoven på ca. halvanden times tid.

Vi slutter af med en tår at drikke, sildemad og en bolle.

 

Hvis vejret arter sig totalt umuligt forbeholder vi os ret til at aflyse .

 

Cykelhilsen fra Anders og Kirsten

 

Med de bedste cykelhilsner

fra søndagsgruppen Sussie, Pia og Tove

 


Fredag den 23.02.2024

17 cykellister var mødt op selvom stormen Rolf stadig blæste kraftigt. Der var en del som endelig kom ud af deres vinterhi og havde fundet vejen til Fladså Hallen MED CYKEL

Vi blev enige om, at dele os i 2 grupper - de meget hurtige og de hurtige

Vi havde ikke lige fået afstemt hvor længe vi skulle køre. Tove troede vi skulle køre til omkring 12 tiden og den meget hurtige gruppe var allerede hjemme ved 11:30 tiden. Vi (de hurtige) kom først hjem ved 12:15 tiden, da vi mødte lidt forhindringer på vejen i form af et væltet plankeværk langs Hulemose stien. Samt en punktering og tilrettelse af en forbremse, som ikke virkede

Den meget hurtige gruppe ventede med længsel ved cafebordene i Fladså Hallen, af den simple grund. - kagen var låst inde i en bil, de ikke havde adgang til……

Annie J. havde bagt en lækker squash kage, som var hele ventetiden vær - tak for en dejlig kage

De meget hurtige fik kørt ca. 22 km og de hurtige ca. 25 km. Trods der blæsende vejr var det dejligt at komme afsted på cyklen.

Vi ses fredag den 1 marts kl 10:00 ved Fladså Hallen.

Tove fra den hurtige gruppe

All reactions:



Forårsfornemmelser 16 februar

Vinteren har været hård for os cykelentusiaster med regn, blæst, sne, sjap og atter regn. Vi trænger til forår og gang i vores elskede cykler.

I dag skete der dog noget, som pegede i den rigtige retning: 11 plusgrader, moderat vind og tørvejr. 9 seniorer på tunge cykler og en enkelt vandringsmand havde indfundet sig ved hallen. Der var enighed om at undgå smattede skovveje. Og så gik turen på asfalt rundt i vores område med fotostop ved Stejlebanke.

26 km senere blev vi hilst vedkommen tilbage ved hallen af en fin regnbue. Og minsandten om det så ikke dryppede, mens vi hyggede i forhallen med Carstens kager.



Cykeltur fredag d. 9 feb. Bedre sent end sidst eller . . .Nå men cykelvejr var det strengt taget ikke. Derfor tog Merethe, Susanne og Peter turen på gåben. Et rigtigt godt - og mere fornuftigt - alternativ. Fortjener måske at blive udbredt mere i vinterhalvåret? Vi var 7 cyklister. Cramer, Tom, Per, Flacke, maleren, cykelhandleren og mig. Vi holdt os primært i skovene. Kørte ud gennem skoven til Fladsågården. Videre over fårebakkerne til Rønnebæk. Gennem skoven til Rønnebæksholm. Bag om Fruens Plantage til Grevens vænge. Nu var det tungt snevejr og blæst. Videre gennem eventyrstien til Myrup, Pederstrup og hjem til hallen. Jeg fik en punktering. Prøvede at nå direkte tilbage, men måtte skifte slange på en åben bakketop før Myrup. Det var hamrende koldt. Vel tilbage i hallen nød vi Ritas kageboller og Peters indkøbte kage fra Brugsen. Tak for det. Turen blev kun omkring 20 km.



7 stillede idag 2. februar op til en morgenfrisk regnvejrsdag. Rita valgte en gåtur medens vi andre begav os ud i modvind med Basnæs havn som delmål. Højvandet gjorde at vi ikke tog en svømmetur. Tilbage over Svendstrup i medvind næsten resten af vejen ,og med udsigt til hele to slags kager, Ingers mormorkage og Ritas søde bollekage landede vi sikkert i havn .

Midt i kaffeslapperasen kom Uffe lige tidsnok med på kaffeholdet.

Tak for kaffe og en herlig tur.

God weekend.



Fredag den 26.01.2024

DMI havde i vejrudsigten lovet regn i Mogenstrup ved 11:00 tiden, og her ramte de plet. Det væltede ned med regn lidt i 11:00

Heldigvis havde cyklisterne forberedt sig på en kortere cykeltur i området.

Kl. 11:00 var de klar ved cafebordene i forhallen til at indtage Ingers berømte chokoladekage og fru Cramer’s lækre gulerodskage

Cramer og jeg var på vandre tur med lille Barney, og vi nåede ikke helt i læ før det begyndte at regne, selvom vi også havde kortet turen af.

Men dejligt at se så mange en fredag formiddag trods den dystre vejrudsigt

Tove

Fladså Hallen Kl. 10:00 fredag 02.02.2024



Fredag den 19.01.2024

Motion i smukt vinterlandskab i Mogenstrup og nærmeste omegn.

Vintervejret forhindrede ikke et pænt fremmøde ved Fladså-Hallen 19. januar 2024.

De fleste travede med formanden Tove og hunden en tur ad både gamle og nye stier, der flere steder var noget vanskelige at færdes på.

De modige cyklister kom også gennem deres tur og hjem til hallen, hvor der ventede socialt samvær med kaffe og så mange kager, at der måtte prioriteres! Anni mente, at hendes kager let kunne gemmes (fryses), så Merete og Lotte fyldte bordene med lækre sager. Uffe mødte op og snakken gik hyggeligt i hele flokken. Palle fik afsat et par træsko, der ikke passede mine fødder, til Tove.

Alt i alt en god start på weekenden. Tak for et par hyggelige timer.

Inger



Fredagstur den 12.01.2024

Vejret var solskin og meget lidt vind.

Vi var nogle (12 forsigtige) i klubben som mente vejene stadig var for glatte til at cykle på. Andre (4 vovehalse) havde en helt anden holdning og cyklede afsted i det spændende føre.

Vandregruppen drog afsted via Trolderuten, under Kotunnelen gennem grusgraven og hjem til Fladså Hallen ca. 6 km. Lidt iset i grusgraven men ellers fint føre

Vi mødte cykelfolket i grusgraven, og jeg ved ikke, hvor de ellers havde cyklet rundt.

Hjemme i Fladså hallen fik vi noget at varme os på, lækker kage som Lena Cramer (Oles ægteviv) havde bagtog de sidste småkager fra jul

Alle kom hjem med knoglerne i behold

Næste fredag 19.01.24 er der afgang fra Fladså Hallen kl. 10:00, jeg tror med eller - uden cykel - føret og vovemodet bestemmer

Tove



19 nytårsfriske seniorer var mødt op til "Nytårskur" den 5.januar hos Anni i Fensmark, for at tage hul på cykelåret 2024.

Ja - det blev uden cykler på grund af føret, men travesko og støvler var fundet frem.

Anni havde planlagt en dejlig tur i sit nærområde på lidt over 5 km. i et fantastisk flot vejr hvor naturen havde pakket landskabet og skoven ind i sne.

Turen forløb heldigvis uden uheld - alle holdt balancen til trods for de isglatte veje og stier, men det skyldes nok ,at vi startede med en lille skarp til halsen.

Tilbage hos Anni, var der kaffebord med ost- og pølsemad samt en dejlig "Susannekage"

En flot start på cykelåret og stor tak til Anni og Susanne - det tegner rigtigt godt for 2024.