Fredagsturer den 23. og 30. december

Fredagsholdet – ja det er næsten blevet et ikon i vores klub. Vi mødtes hos Inger og Palle som havde inviteret på tur og af de 22 som var mødt op var der 19 cyklende. 
Palle havde arrangeret en dejlig tur – rent parade tur som Peter senere betegnede den – men vi skal jo også drosle ned efter et meget aktivt år, så det er vel OK. Palle bragte os vidt omkring og hvis vi havde kørt med bagagebærer – ja så kunne vi også have købt et juletræ på turen – vi mødte nemlig nogle meget ivrige juletræshandlere ved Saltø Skovvænget og Skolevej. 
Turen bragte os også forbi Næstved ”Lufthavn” og her var der mange gode ideer til, hvorledes vi kunne aflaste Kastrup. Især de lokale terminalområder var Poul Erik meget benovet over.
Men ellers var det en gammelkendt tur – ja den traditionelle juletur, fristes man til at sige med masser af snak. Stenbæksholm, Skraverup, Bistrup, Saltø by, Jenstrup, Fodby og så Jeppe Åkjærsvej. Uheld var vi forskånet for bortset fra at Annette punkterede og måtte søge tilbage til basen, samt at Ole Bundgaard tabte sin mobiltelefon – som John Maler heldigvis fik samlet op inden den blev kørt flad.
Sidst på turen takkede Jan og Henry af med ønske om en god jul til os alle.
Vejret var tilpas let vind og let frost – så ikke den store cykel soignering ved hjemkomst.
Efter denne dejlige tur blev vi budt indenfor af Inger, som havde anrettet et dejligt frokostbord med snaps, øl og vand efterfulgt af kaffe, herlig lagkage og hjemmebagte småkager.
Og hvis ikke snakken var gået under turen, så blev den skruet væsentlig op i den varme stue til den gode forplejning. Lagkage – nååårrr ja – Palle fylder jo 70 år den 24. december så det var jo en god anledning.
Under frokosten holdt Peter en lille andagt over de mange dejlige ture vi har haft i 2016 samt takkede seniorudvalget, men også alle som havde deltaget, for at have gjort dem muligt. Vi kommer vidt omkring i alle verdenshjørner af Danmark og får mange berigende oplevelser. Slutteligt fik undertegnede en mini selfiestang af Peter, da han frygtede permanent skade på min højre arm, når jeg tog selfier.

Stor tak til Inger og Palle for en herlig dag med fantastisk forplejning. Og når den tid kommer så et stort tillykke til Palle.

Se turen her: https://connect.garmin.com/modern/activity/1485375998

De næste to fredags køres fra Klubhuset i Lov og man aftaler selv en tur.

God "cykeljul" til jer alle
Flemming

 

Fredagstur den 16.december

Slagsmål, utugt og kildevand

 

Sikke et fredagsarrangement! Flemming og Lis havde denne gang inviteret på en tur med terrængående fodtøj og med et stort kulturhistorisk islæt. Så cyklerne fik sig en hviledag.

 

Vi mødtes ved Kilden 11. Inden vi drog afsted, fortalte Flemming historien om naboens hus, som brækkede midt over pga. sjusk med kommunens kloakeringsarbejde. Det lød næsten som en røverhistorie og var dermed en fin indledning til det, der ventede os.   Da vi kom ad grønne stier til indgangen ved kirkegården, blev turledelsen overtaget af Chris Hermansen og Varnny Matsson, henholdsvis formand og kasserer i Mogenstrup Kildelaug. Begge ville guide os rund i området og fortælle historierne om Sankt Mogens Kilde, Mogenstrup Kirke og Mogenstrup Kro. Vi blev ikke budt på kildevand, men på Kildelaugets mjød, lavet på honning, ingefær og humle. Det lunede, og så gjaldt det om at spidse ørerne.

 

Chris og Varnny fortalte med engagement og stor indsigt om egnens historie, som startede for over tusind år siden med Skt. Mogens' Kilde overfor Mogenstrup Kro. Kilden var en hedensk offerkilde, som siden blev overtaget af kirken og viet til Sct. Magnus/Mogens. Kilden i Mogenstrup var et pilgrimsrejsemål fra hele Norden. Især natten til Skt. Hans dag skulle kraften i det rene kildevand være rigtigt stærk og helbredende, hvis man fulgte de korrekte ceremonier omkring kilden.

 

Vi fik historierne om vikingerne, som efter deres togter kom sejlende op ad Fladsåen. Om ludere og lommetyve og om mange drabelige slagsmål. Med tiden blev der bygget en kirke tæt på kilden og opsat en kildeblok, hvor - især de syge kunne kaste en skilling for helbredende vand. Blokken findes stadigvæk i våbenhuset, og den menes at være Danmarks første selvbetjeningsautomat!

Efter at have set og hørt om Mogenstrup kirke gik turen over på den anden side af landevejen, hvor vi fik beretningen om mindestenen rejst til ære for Christian Conrad Sophus Greve af Danneskjold Samsøe. Vi hørte om reetableringen af Sankt Mogens Kilde, som takket være de lokale ildsjæle ser ud til snart at skulle springe ud af løvens gab igen.

Efter 1½ times intens 'historieundervisning' takkede Flemming Chris og Varnny for deres spændende fortællingerne om Mogenstrups historie.

Læs mere om Mogenstrup Kildelaug på http://sktmogenskilde.dk/

Flemming og Lis syntes at gruppen skulle belønnes for dens interesse med et glas styrkende 'medicin'. Og så gik der 'mountainbike' i turen langs grusgraven og gennem skoven. Jan O havde overtaget turledelsen, mens Flemming skyndte sig hjem for at gøre klar. Der duftede af julehygge, og vi nød gløgg og æbleskiver. Endnu en berigende dag med Lovs seniorer.

Stort tak til Flemming og Lis.

Kommende fredag mødes vi på tunge cykler på Jeppe Akærsvej 37. Inger og Palle har en tur i området og inviterer efterfølgende indenfor på sildemadder, mm.

Peter

Fredagstur den 9. december 2016

Vores åndelige leder, formand Jan - skulle have været vores førerhund på dagens tur, men alverdens baciller havde kastet sig over den stakkels mand, så han måtte lade en substitut overtage teten efter hans anvisning. Så vores super stifinder John Maler tog over, og Jan og hustru lovede os alle varm suppe ved hjemkomst.

Og ud af det gik. 15 cyklende seniorer var på hjul og fik et storslået gensyn med mange lokale veje og stier i det fantastiske vejr.

Til Hammer og puuhha - hvor er den bakke dog lang, og så af markvejen forbi Hammer Antik – heldigvis var ingen hjemme så vi slap alle forbi, over jernbanen, og så gik turen mod Myrup, og her var der atter udfordringer. Som sagt var vejret fantastisk, høj sol fra en skyfri himmel og ingen vind – hvad mere kan man ønske sig som cyklist – og Frode mente da også, at vi skulle gøre holdt og sætte os i skovkanten – så kunne Jan bare komme med suppen. Da vi havde overstået Rådekrogvej og det tunge sand, var der et stort ønske om at sætte ambitionsniveauet lidt ned til hastigheden.

Næste stop var Put and take søen i Myrup. Der var en enlig fisker men vi havde jo vores egne ”gammelt dags modnede - seje sild” med på holdet, så vi skulle ikke ud med snøren. Her blev dagens gruppebillede taget. Og hvilken udsigt over søen med den herlige sol – ja man blev helt glad i låget under cykelhjelmen.

Afsted det atter gik, og næste stop blev jernbanebroen ved Grevensvænge. Frode mente, at vi skulle vente, så vi kunne få et ”trut” af lokoføreren, men køreplanen holdt ikke. Så gik turen til Fårebakkerne og selvfølgelig skulle ”den stejle sti” til kreten, lige udfordres af de hardcore på holdet. Alle mødtes på Fårebakkerne og atter fik vi en fantastisk udsigt inden det gik hjem til Lov.

Her ventede Jan og Annette med varm Ministrone suppe – herligt og alle fik en god snak om dagens oplevelser.

Stor tak til Jan og Annette samt ikke mindst til John for en dejlig fredag.


Næste fredag kommer I ud på årets korteste tur. Julen nærmer sig - vi er tættere på end nogensinde, så vi skal være gode ved hinanden og os selv.

Sidste fredag havde vi et lille stop ved kilden i Mogenstrup og jeg fornemmede en stor interesse for dette historiske sted. Så den kommende fredagstur bliver på ”tunge sko” med start fra Kilden 11, i Mogenstrup. Herefter går vi via Mogenstrupskoven til Kirken, hvor formanden for Skt. Mogens Kildelaug samt formanden for lokalrådet vil fortælle om kirken, bryggeriet, kilden og mindestenen, samt deres arbejde med at renovere og aktivere kilden.

Herefter går turen via skoven retur til Kilden 11, hvor der vil være æbleskiver og gløgg.  

Vel mødt

Flemming og Lis

Fredagstur den 2. december

Fredagsseniorcyklingspostkortet kan denne gang afsendes fra Fakse Ladeplads, hvor Jens Peter havde sat os stævne ved lystbådehavnen og ved restaurant La Mer med mødetid kl. 10. Og mens cyklerne blev læsset af, kunne der høres lidt snak om - La Mer - " skal det ikke staves med et e?Altså La Mere? Nej - det må de have undersøgt, inden de satte skiltet op. Godt nok er vi kun i Fakse Ladeplads, og godt nok er navnet fransk, men La Mer uden e må være rigtigt". En hurtig googling giver da også svaret. Det franske hav er uden e. Den samme googling fortæller i øvrigt, at La Mer også er navnet på en udsøgt creme, som på grund af dens unikke indhold af en bestemt og sjælden algeart gør den særdeles velegnet som rynkecreme. Så seniorcykelægtemænd - her var måske ( i fin distance naturligvis) en lille fin gaveidé. En lækker dåse Creme De La Mer 60 ml. kan i udsøgte butikker købes til en pris af bare ca. 1700 kr.

Nå - afsted gennem byen og afsted gennem Strandskoven mod nord, som vi fandt ud af var rimelig stor med mange stier og veje. Men Jens Peter havde styr på guideningen. Så det blev til mange af begge slags, og også til et udsøgt sted for dagens gruppebillede. Og landet derude i horisonten over havet - var det Feddet - var det Jungshoved - var det Møn? Også her hjælper en hurtig Googling. Det må have været Møn. For her tæt ved La Mer igen kom solen nemlig frem og gjorde sigten bedre.

Billedet af frokostplatten og fadøllen er især taget med tanke på vores gode næstformand. Flemming - du ville lige som os andre - ha' nydt begge dele.

To punkteringer bød dagen på, så igen måtte Palle komme hjem med beskidte fingre.

Og lige et lille suk - hvorfor var det ikke en torsdag - den sidste i måneden, vi var taget til Ladepladsen? Så kunne vi måske have stresset af og måske fået løsnet de gl. cykelmuskler i HUSET. Også ved synet af skiltet her på Hovedgaden var der et par gl.dansklærere, der tonede frem. Kan man stave senior med z? Jeg lader spørgsmålet stå åbent og siger tak til Jens Peter for planlægningen og guideningen og for invitationen til dagens frokostplatte.

Frode.

Næste fredagstur starter fra Klubhuset klokken 1000 på tunge cykler og vores åndelige leder formand Jan Olsen vil føre an.

Fredagstur den 25.november

En smart løsning

 

I forretningsverdenen kalder man det 'joint venture', når man lader en række firmaer arbejde sammen om at løse en given opgave. Henry valgte netop denne smarte arbejdsmodel efter han ellers frejdigt havde proklameret, at han ville stå for dagens etape. Som underentreprenører havde han nemlig hyret Palle til at guide os rundt om Næstved, mens Gerda fik jobbet som cafébestyrer. I rollen som øverstansvarlig kunne Henry således læne sig tilbage og nyde arrangementet sammen med de fremmødte seniorer. Men han havde jo også klaret forarbejdet ganske fint!

 

Turen rundt om Næstved førte os langs den nye omfartsvej og over den nye bro over Susåen. En fin rundtur i ok vejr og næsten uden krævende passager. Men da vi skulle passere en smal chikane på cykelstien blev vor mand fra Bonderup synligt overrasket over, hvor bredt styret på hans nye mountainbike faktisk var. Heldigvis skete der ingen alvorlig skade, hverken på chikanen, den nye cykel eller dennes ejer.

 

Efter 1½times frisk cykeltur kom vi i mål, og Henry kunne byde os indenfor i garagen, hvor Gerda i mellemtiden havde haft travlt med at gøre fredagscafeen klar med lækre hjemmebagte kanelsnegle.

Så var den fredagstur i hus! Stor tak til Henry og hans to underentreprenører Gerda og Palle.

 

Se turen: https://connect.garmin.com/modern/activity/1451752493

 

Kommende fredag

Anne Grethe og Jens Peter har en ny tur klar. Vi mødes klokken 10.00 på tunge cykler ved lystbådehavnen i Fakse Ladeplads. Turen varer ca. 2½ time, og derefter er der bestilt bord på restaurant La Mer for de frokosttrængende. Der bliver fine udfordringer både på turen og på spisekortet: http://la-mer.dk/menu1.php. Velbekomme.

 

Peter

 

Fredagstur den 18. november

Frodes tur

 

Der anes tunge sneskyer på himlen. Vi har indfundet os ved Nordhavnen i Vordingborg, 13 kampklædte seniorer med årstidens cykler på de brede dæk. Vi frygter ikke vind og vejr og sætter vores lid til tropsfører Frode, som har lovet at guide os rundt i det for ham så kendte område omkring Stensved. Så kan det ikke gå helt galt. Vi cykler afsted ad Bakkebøllestien og så gennem det militære øvelsesområde og skoven. Men på vej dertil kommer Lovs seniorer virkelig på glatis! Motorvejsbroen, som vi skal over, er spejlglat og næsten umulig at stå fast på. Der er godt at holde sig til gelænderet; men en enkelt leger dog Bambi på isen. Skovvejene er særdeles smattede og udfordrer holdet. Frode gør holdt ved et træ med røde æbler. Han ryster træet og inviterer til en forfriskende smagsprøve, lækre sprøde spiseæbler. Vi tager os for af retterne.

 

I Stensved er det tid til den første fotosession. Seniorernes hoffotograf, Flemming, kører som sædvanlig sit stativ i stilling, trykker på selvudløseren og opfordrer os alle til at smile, når kaninsignalet viser sig i kameraet. Så kom den vist i kassen! Næste stop er ved 'Frodes plantage'. Her har Frode boet og for mange år siden plantet et læhegn af Sitkagraner, som nu er blevet meget høje. Og videre drager vi ad skovveje til molen ved Petersværft med en smuk udsigt til øen Tærø. Nu har solen fortrængt de mørke skyer, snakken går, og stemningen på holdet er i top.

 

Så gælder det Mallings kløft, Sydsjællands svar på Grand Canyon. Drengene drøner med dødsforagt ned gennem kløftens krævende terræn, hvor der skal passeres et vandløb over store sten. Ingen drukner, og alle kommer til stor glæde for pigerne helskindede op til overfladen igen.

Så er det til dagens anden fotosession. Der skal ikke sættes hår, for nu skal fokusset være på dagens Lovgarage, som Frode har opdaget i Bakkebølle. Holdet smiler ved kaninsignalet, og hoffotografen virker tilfreds med resultatet.

 

Så er vi tilbage ved Nordhavnen, lige udenfor Morten Olsens hus, hvor Frode åbner fredagscaféen med kaffe/te og lækkert hjemmebag. Stor tak til Frode for endnu et spændende fredagsarrangement!

 

Se turen: https://connect.garmin.com/modern/activity/1442896428

 

Kommende fredag starter vi hos Henry og Gerda på Duesvej 5 i Rønnebæk og kører fortsat på brede dæk.

 

Peter

Fredagstur den 11. november

Flemming skrev:
Uret ringede klokken 0800 og inden fruen fik sit morgen kys måtte jeg lige kikke ud af vinduet – regnede det – ja og så under dynen igen. Men den dårlige samvittighed begyndte at gnave – vi har godt nok mange gange brugt den undskyldning – og det kan vel ikke være så slemt som de siger i radioen - så af med dynen igen og på med cykeltøjet.

Men for en gangs skyld havde vejrmanden i radioen ret – det pi.…e ned. Men hvad, nu var vi i tøjet og cyklerne pumpet.

...

På vej til klubhuset i Lov aftalte vi en plan-B hvis der ikke var andre end os – over Blangslev hjem til pilleovnen. Men pludselig kom hr. og fru Madsen kørende med cykler bag på bilen og så røg den plan.

Ved klubhuset ventede vores turleder, John Maler klar til den helt store tur på to en halv time. Til stede var også Frode og minsandten om ikke også vores åndelige cykelleder formand Jan var mødt dog uden cykeltøj – hmmm hvor blev det gode eksempel af?

Og understøttet af formandens altid kvikke bemærkninger gik turen derudaf i moderat regn. Turen var reduceret til en time og John fik os rigtigt vist alle stierne i Mogenstrupskoven over grøft og dige – ja vi måtte af mange gange for at forcere disse mange terræn hindringer. Ved grusgraven var et storslået syn - og pludselig så vi en trane - nej en måge -nej det var en trane - ja brillerne duggede.

Tilbage ved klubhuset - klamme og våde blev stemningen dog løftet væsentlig da Marianne havde bagerumscafé klar med nybagte boller kage og kaffe – det var hele turen værd.

Tak til Marianne for herlig og kærkommen forplejning og til John for en dejlig tur.


Se turen her: https://connect.garmin.com/modern/activity/1433717688    

Frode skrev:
Ja - det var en lidt våd omgang i dag - men som vi har oplevet det så mange andre gange før, så - ja så - når man først er ude i det, så er det jo egentlig ikke så slemt. Det kan ligefrem være lidt godt - om ikke før så bagefter, når både en selv og cyklen er vasket igen.

Mit forslag til næste fredagstur lyder på, at vi mødes kl.10 på Nordhavnen i Vordingborg. Man kan parkere tæt ved restaurant Snekken eller ved roklubben. Og jeg foreslår, vi tager Bakkebølleturen, som betyder, at vi kører over Græsbjerg - vi kører over der militære øvelsesområde og gør et stop ved de røde æbler (hvis der er flere), vi kører gennem Valleboskoven og Skovhuseskoven - vi kører forbi Frodes Sita graner - vi kører gennem Nørre Have og ned til Petersværft, og vi fortsætter gennem Stensbyskoven hen til og ned gennem Mallings Kløft. Under Farøbroen kommer vi frem til Store Fredskov og Valdemarstenen. Og her skal man - om man lider af vorter på sin krop - huske at medbringe nogle småmønter. Ad Bakkebøllestien - den gl. Kakvehavebane - kommer vi igen tilbage til Nordhavnen.

Turen er på 38 km. og vil tage ca. 2 timer og tre kvarter.

Og så skal det lige nævnes, at turen rummer et unikt punkt for dagens gruppebillede.

Fredagstur den 4. november

Hele paletten

 

Mogens - vor mand i Bonderup - havde en plan for dagens fredagstur. Vi var 8 seniorer, som fulgte i hans spor og kunne konstatere, at turen sandelig indeholdt hele paletten: Danmarks reneste skovsø, regn, blæst, solskin, smat, skovveje i de smukkeste efterårsfarver, frisk luft ad libitum og ikke mindst en rundtur på Nisseringen. Her var der dog ingen tidstagning, og alle deltagere kom helskindet i mål.

 

Vi cyklede i godt 2½ time, så der var også tid til en enkel punktering. Mogens har slået sine folder som ung her på egnen og kunne berette om mange tilrejsende piger fra København, som nød de lokale attraktioner ved skovsøen. Men det havde vist ikke noget med cykling at gøre. :-)

 

Tilbage i 'vognmandens hule' nød vi fredagscaféen med hjemmebagte boller og lækker æblekage. Mums.

 

Det var en god plan for sådan en efterårsfredag. Stor tak til vor mand i Bonderup!

 

https://connect.garmin.com/modern/activity/1424097714

 

 

Kommende fredag køres der atter på brede dæk og denne gang med John Maler i førertrøjen. Vi starter fra klubhuset til sædvanlig tid.

 

Peter

Fredagstur den 2. oktober

Kommende fredagstur

 

Stifinder Mogens vil denne gang føre an i nye løjer på brede dæk. Vi mødes klokken 10.00 på Bonderupvej 23 og afventer med spænding, hvor han mon vil føre os hen.

 

Peter

Fredagstur den 21. oktober

'… ikke så dårligt!'

 

Temperaturer under 10 grader og stiv kuling fra øst - sådan lød vejrmeldingen for Stevns i morgenradioen. Og det var her Palle og Inger havde sat fredagsholdet i stævne. Tung bevæbnet med mountainbikes og passende efterårspåklædning mødtes vi i ved Bøgeskov Lystbådehavn. Selv om det blæste en halv pelikan, fik vi en pragtfuld cykeltur gennem de langstrakte og smukke skovområder langs kysten. Palle havde sørget for god rygvind på udturen.

 

Første stop var ved Gjorslev gods, hvor vi kunne se lidt af hovedbygningen, som er opført som en middelalderborg bag de mange avlsbygninger. Godsets areal er på 880 ha agerjord, 770 ha skov samt 10 ha park. Gennem flere skovstrækninger kom vi til Strøby Ladeplads, som ligger lige ud til vandet. Her blev der tid til det obligatoriske gruppebillede. Undervejs mødte vi mange skolebørn, som var ude at motionere sidste skoledag inden efterårsferien. Der blev klappet af os og vist 'tumbs up'. Ja, godt ser det nu altså ud, når 'de ældre' tager på skovtur!

 

Tilbage langs stejlkysten kunne vi nyde udsigten over et susomspændt hav. Og da vi efter 2 timers frisk cykeltur kom 'i havn', ventede belønningen, Inger og Palles bagagerumscafé med lækker kaffe, te og kage. Som Poul Erik bemærkede: 'Det her er ikke så dårligt.' Det kan vi ikke være uenige i! :-)

Endnu en gang stor tak til Inger og Palle for et fint fredagsarrangement.

 

Se turen her:

https://connect.garmin.com/modern/activity/1404539894

 

Kommende fredag er der efterårsferie. Vi mødes til sædvanlig tid ved klubhuset på tunge cykler og aftaler dagens tur.

fredagstur den 14. oktober

Atter var det trofaste Palle, som sad i førergruppen og guidede os rundt, i det dejlige men kolde efterårsvejr.

Vi startede fra Ålestokgården, hvor 16 overfriske seniorer var mødt op.

Jeg havde bagerumscafé vagten og straks gik jeg i panik – var der kage nok? Men det beroligede mig, at hvis det skulle ske, så var en høflig gruppe som aldrig ville lade sig mærke ved det, men til gengæld udtrykke taknemmelighed og tilfredshed uanset, hvad jeg så havde medbragt.

En smuk tur, hvor selv vores super stifinder John Maler måtte indrømme, at han var kommet på nye stier.

Som tidligere nævnt var vejret godt men køligt så der var rigtigt gang i snakketøjet, så man kunne holde varmen.

Ved hjemkomst til Ålestokgården var der kaffe, te og smørkage fra Netto på Næstved Model Racing Clubs hygge areal.

Man kan se turen ved at trykke på dette link: https://connect.garmin.com/modern/activity/1394840437

Flemming

 

Næste fredag er det atter Palle og Inger der har teten. Vi starter som sædvanlig klokken 10.00 på tunge cykler, men denne gang fra Fiskeri- og lystbådehavnen i Gjorslev Bøgeskoven. Bemærk at det tager mindst en time at komme dertil.

Havnen beligger på position: 55° 22′ 10,15″ N, 12° 24′ 56,11″ Ø , eller decimal 55.369486°, 12.415586°.

Eller tæt på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej 8, Holtug, 4660 Store Heddinge.

Der vil traditionen tro, være bagerumscafé ved hjemkomst til havnen.

Flemming

Fredagstur den 7. oktober

Fredagsholdet på Møns Klint.
Det var den lovede bjergetape i fint vejr og med mange betagende udsigter. Vi var bl.a. på Aborre Bjerg 143m.o.h. Og vi kørte singletrack langs klinten. 


Frokosten og den lækre kage, the og kaffe blev nydt i Pumpehuset i Mandemarke. (Se mandemarke.dk) her kan I få alle relevante oplysninger om byen.
Tak til Merethe og Peter for en fantastisk dag på Møn.

Anni


På fredag den 7. oktober mødes vi på Ålestokgården i Næstved klokken 1000, hvor vi på tunge cykler begiver os ud i den dejlige natur.

Ved hjemkomst har Flemming bagagerumscafeen åben.

Vel mødt

Flemming

Så skal der svømmes.

Svømning:
Så er det tirsdag den 4. okt. vi starter svømning for LCM`s medlemmer.

Vi svømmer i Fladså Hallen tirsdag fra kl. 10.00 – 11.00.

Adgang til omklædningsrum fra kl. 9.45.

Jeg glæder mig til at se nye og tidligere svømmere.

Svømmehilsen fra Lotte

Fredagstur den 30. september

 

Rundt om Amager

 

Denne fredag havde Pia inviteret seniorerne til København på en mountainbiketur rundt om Amager. Det blev til 50 km, og sikke en stor oplevelse!

 

Turen startede hos Pia i Valby. Det varede ikke længe, før vi kørte gennem grønne områder. Vi kørte gennem Vestre Kirkegård, som er Danmarks største begravelsesplads tæt ved  Carlsberg. De smukke grønne omgivelser indeholder masser af kulturhistorie, hvor bl.a. Thorvald Stauning, Tove Ditlevsen og Jens Otto Krag ligger begravet.

 

Så fik vi en rundvisning i Valbyparken, som er en kæmpe, velplejet park med med mange temahaver, fx vandhaven, rosenhaven og haven med et væld af smukke georginer.

 

Uanset hvor vi stoppede undervejs, kunne Pia fortælle om stedernes særpræg og historie. Over Kalvebod Fælled drog vi rundt om Amager. Det kom bag på de fleste, at der ligger et kæmpe naturområde, som blev inddæmmet under 2.verdenskrig. Det gik bare derudad gennem det flade vådområde, hvor vi også oplevede højdemeter. Disse kunne dog tælles på én hånd.  Gennem skovvejen, kaldet Fasanstien, endte vi til sidst det idylliske Dragør. Her nød vi en dejlig frokost på Café Blink ved havnen.

 

Hjemturen gik rundt om lufthavnen, forbi den Blå Planet og Islands Brygge med de mange moderne bygninger langs vandet. Da vi kørte over cykelbroen og gennem den travle myldretrafik kunne vi godt mærke pulsen i den store by. De mange Lov-bluser lyste godt op i gadebilledet, og to drenge bemærkede: 'Se, der kører de ældre med deres cykelklub.'

 

Tilbage i Valby inviterede Pia på udsøgt kaffe/kagebord som et flot punktum på en hyggelig og oplevelsesrig fredagstur. Stort tak til Pia!

 

Kommende fredag

Merethe og Peter vil føre an på en 'bjergetape' med gode højdemeter og mtb-udfordringer. Vi mødes klokken 10.00 ved Klintholm Havn, hvorfra vi drager op i Mandemarke Bakker. Der skal vi 'bestige' Kongsbjerget, før vi kører ind i Klinteskoven. Ved GeoCentret skal vi prøve kræfter med en spændende mountainbike-rute langs Møns Klint. Vi spiser vores medbragte madpakker, når vi er tilbage ved udgangspunktet, hvor der også vil være en kaffetår parat.

 

Peter

Fredagstur den 23. september

Kære alle

Så er der snart atter fredagstur og denne gang på Amager og på tunge cykler.

 

Vi mødes hos Pia på Gammel Jernbanevej 2 -2500 Valby .

 

Der er fri parkering i Valby, men hvis der ikke er parkeringsplads lige ved opgangen, er der en del p-pladser langs Søndermarken på Valby Langgade.

 

Amager kan ikke byde på mange højdemeter, men turen går til nogle af de grønne åndehuller, vi har her i byen.

Vi cykler gennem Valbyparken over Sydhavnstippen, Vestamager og gennem skoven ud til Dragør, hvor vi skal spise frokost.

 

Turen hertil tager ca to timer, og jeg foreslår, vi spiser en sandwich eller lignende på cafe Blink, der ligger med udsigt til havnen.

 

Efter frokost cykler vi ad kystvejen rundt om lufthavnsområdet, langs Amager Strandpark, under Lange Bro og via Bryggen til Valby, hvor jeg gir kaffe og kage.

 

Glæder mig til at se jer her i København

 

Pia

 

PS!!


Husk at til meld jer til Høstfesten – sidste frist for tilmelding er i dag.

 

Flemming

Fredagsture i september

Så var det atter fredag, 30 grader, skyfri himmel og en flot mountainbike-tur tilrettelagt af Anni og Per. Målet var seniorernes traditionelle tur til Skælskør havn med frokost på restaurant Solsikken.

 

Turen startede fra sommerhuset i Bisserup og videre gennem skovene i Rude og Basnæs. Nede ved stranden var det fristende at soppe. Havde vi dog bare husket badetøjet! Længere hen mod Skælskør gav Jan O anskuelsesundervisning i, at man ikke bør bruge håndbremsen alt for kraftig ned ad en stenet grusvej. Det gav skrammer, og han var ikke sikker på, at fruen derhjemme vil synes godt om denne form for undervisning.  Via Borreby nåede vi til Skælskør havn. Her var det rart at blive styrket med mad og drikke, inden vi kørte mod Bisserup igen.

 

På tilbageturen stoppede vi i Vedskølle ved huset, hvor Birgit er født og opvokset. Hun fortalte om dengang, hvor børnene legede på hølofter om sommeren, var med på jagt om efteråret og skøjtede i gadekæret om vinteren. Da var der ikke noget, der hed Pokemon, så man brugte selv fantasien. Næste stop var Ørslev kirke, hvor vi gav os tid til at beundre de flotte kalkmalerier.

 

Tilbage ved sommerhuset nød vi kaffe og te samt hjemmebag på terrassen. Tak til Anni og Per for en dejlig fredagstur.

 

Fredagsture i september

 

- 2.9., 9.9. og 16.9. aftales turene på lette cykler ved klubhuset klokken 10.00.

Hvis nogen har lyst til at stå for en særlig tur disse dage, kan Flemming sætte besked om dette på hjemmesiden. Det skal bemærkes, at en del seniorer er i Frankrig på cykeltur de første to fredage og søndag, den 18. er der klubtur til Sakskøbing.

 

- 23.9. MTB-tur på Amager Fælled (Pia)

 

- 30.9. 'bjergetape' i Klinteskoven på Østmøn (Merethe og Peter)

 

Seniorudvalget holder sit halvårlige planlægningsmøde den 27.9. for at aftale nye arrangementer for den kommende sæson. Har du en god idé til en tur, hører vi gerne fra dig.

 

Peter

Fredagstur den 26. august

Kære alle

 

Somme tider har vi/man/jeg det med at dele dage og oplevelser ind i - højdepunkter.

 

Ugens fredagstur for os lovseniormotionister er i den henseende ingen undtagelse. For højdepunkter var der mange af - lad mig nævne:

Et enkelt dryp men ellers sol og varme, hvide skyer og blå himmel.

En å med et spejl så stille og blankt.

En Inger der fra Lille Næstved Skole havde skaffet kanoer i det antal, vi skulle bruge.

En Anne Lise der på cykel fra Fensmark kom for at ønske os god tur og på skovstierne følge os lidt på vej.

 

En spændende oplevelse af et ægteskabeligt samarbejde, da Jens Peter og Anne Grethe skulle padle deres kano mod strømmen under vejbroen ved Herlufsholm.

 

Et hyggeligt frokostbord ved Ganges Bro med udsigt til den nye vejbro.

 

En oplevelse af en meget galant Palle der lige pludselig var væk fra bordet - to kanoer lagde nemlig an til landgang og forrest i dem begge sad to meget nydelige damer, og de måtte jo ha' hjælp.

 

En hjemtur med en lidt løftet stemning som en Gl. Dansk kan give.

 

Men størst af alle højdepunkterne var nok - isfuglen. Nej hvor var den flot med sit brune bryst og med sine blå vinger og ryg. Helt fantastisk flot sad den på en vissen gren bare nogle få meter fra os og - hilste på. "Se mig - jeg er lige her". "Og nu flyver jeg igen". Og som en blå streg var den væk hen over vandet.

 

Og vi snakkede om, at livet som seniorer ikke er det værste vi har.

 

Frode.

 

Og nu på fredag den 26. august, kalder Solsikken igen. Turen starter fra Omøvej 21 i Bisserup - klokken 10.00 på MTB.

 

Vi spiser frokost på Solsikken i Skælskør og finder passende omveje, så det passer med Solsikkens åbningstid kl. 12.00.

 

Vel mødt

 

Anni op Per

Kanotur den 19. august 2016

Kære alle

Så er ferien ved at være overstået for de fleste og seniorudvalget er atter klar.

Vi starter som planlagt med kanotur fredag den 19. august.

Vi mødes hos Frode på Birgittevej klokken 1000. Hvis  man har en redningsvest så medbring den - hvis ikke så har vi nok lidt ekstra. Medbring 20 kroner til leje af kano samt en madpakke og drikkelse. 

Af hensyn til leje af kanoer så tilmelding til Inger Fossing på sms til 40155027, senest onsdag den 17. august

Flemming 

Velkommen til vores hjemmeside



Året Cykeltur til Sakskøbing


Søndag den 18/9


Vi mødes på Sukkertoppen, på den gamle sukkerfabrik.


Kl. 9,30 Vil der være formiddagskaffe inden start.


Kl. 10,00 deler vi hold og cykler nogle timer.


Når alle er hjemme slutter vi med suppe.


Skulle der være nogle der gerne vil med (mand, kone eller børn) der ikke cykler, er der frugtfestival i byen denne dag, så der er masser at kigge på, mens vi andre er på cyklerne.


Tilmelding senest den 13/9 - på 51211680


Mange hilser Marianne og Per


De kommende sommer fredage 2016

Gone fishing ...

Endnu en gang oplevede seniorerne en spændende fredagstur. Få dage forinden havde ellers både DMI og YR varslet voldsomt regnvejr. Heldigvis bliver den slags profetier sjældent til noget, når Lovs fredagshold drager på tur.

Dagens holdkaptajn var Tove, og startområdet lå lige bag Steges gamle rådhus, Toves arbejdsplads. Herfra førte Tove os langs Stege Nor, forbi korn- og roemarker og gennem hyggelige små landsbyer. Det blev en fin cykeltur gennem den ce ... ntrale del af Møn. Og der blev endda observeret enkelte højdemeter! Vi passerede Elmelunde og siden Udby, før vi satte kurs mod Nyord. Vejen dertil førte over en smal dæmning med trafiklys midt ude i naturen! Hold op, hvor er der flot på Nyord.

Frode foreslog en afstikker til den lokale kirkegård for at vi kunne se en gravsten med en særlig indskrift. Det var en ganske almindelig lille gravsten med den enkle, men særprægede tekst: Kenneth Taylor – gone fishing. Nogle mente, at idéen måske kunne bruges til en kommende gravsten: – gone biking.

I Nyord by måtte vi aflægge besøg i den lille og smukke rundkirke, se havnen, hvor postbåden lægger til om sommeren, og vi stoppede op ved den nedlagte købmandsbutik 'Hos Lilly', som mindede os om en for længst svunden tid.

Efter 50 km og livelig snak under hele turen kom vi sultne i mål. Med udsigt til Stege Nor var det nu tid til at nyde madpakkerne, den medbragte te/kaffe og ikke mindst kagen fra den lokale bagermester.

Stort tak til holdkaptajn Tove for dette fine fredagsarrangement.

https://connect.garmin.com/modern/activity/1216728298

I de forgangene 6 måneder har seniorernes fredagsaktiviteter spredt sig over ganske mange og forskellige områder og ofte med stor tilslutning. Vi har bl.a. vandret gennem sneen, hvor det ikke var muligt at cykle. Vi har været på Automobilmuseum og har haft rigtig mange og meget afvekslende cykelture både på racer og på mountainbike, vi har besøgt Marjatta og Tvedemosen, rundet Tystrup-Bavelse Søerne, besteget Himmelbjerget, kørt på Lollands diger og set Asger Jorn Museet i Silkeborg.

Men nu nærmer ferietiden sig. Og derfor starter kommende fredagsture fra klubhuset, og som sædvanlig klokken 10.00. Det bliver på lette cykler og turene aftales på stedet.

I august tager seniorudvalget igen fat i særlige arrangementer. Her kan der nævnes:
19.8. Kanotur på Susåen og 26.8. Cykeltur fra Bisserup til Skælskør Nor med frokost på Solsikken.

God sommer
Peter

Fredagstur den 17. juni

 

Så har der igen været gang i fredagsseniorgruppen. Så billedet her kan passende bruges som en hilsen til jer, der ferierer. Vi ved i al fald, at flere lige i disse dage kører de tyske veje tynde.

Som i kan se, mødtes vi i Lov. Pigerne ville helst køre selv - så til det var bare at sige ok - vi andre valgte ud mod vinden, så det blev en tur til Enø. Frisk vind og lidt køligt sammenlignet med sidste fredag, og det var heller ikke de mange badepiger, vi så i vandet. Så vi måtte i stedet kigge på himlen med dens lette og høje skyer og på majs - og hvedemarker, som trods tørrevejr i lang tid, står ganske flotte.

Det blev ikke til bagagerumscafe i dag, men som i kan se, blev det i stedet til en gårdhavecafe, med 4 udsøgte deltagere. Vi nød en kælderkold - formanden dog - af hensyn til formen måske - kun en Faxe Kondi.

     

Frode


     

Den 17.06.16 går fredagsturen til Stege.

Vi mødes kl. 10:00 i Stege på P-plads bagved kommunekontoret - Adressen er Storegade 56

Vi skal cykle på racer en tur på ca. 40 km. "Udvidet Noret Rundt"

P-pladsen ligger ned til Noret, hvor der er en græsplæne. Her kan vi sidde og spise vores medbragte madpakker efter endt cykeltur.

Jeg har 2 kander kaffe og en kande te med + krus (har ikke flere kander). Håber en anden kan tage et par kander kaffe og en kande te med?

Hvis jeg når det, bager jeg en kage - ellers ligger der en bager i nærheden, som vil blive henrykt over at få besøg af kagesultne cykellister.

     

Vi ses


Med venlig hilsen

Tove Kyhn Madsen

fredagstur den 10. juni

På vegne af fredagsseniorcykelgruppen skal jeg hermed sige tak for en flot tur i de sydlollandske  landskaber. Som ægte sjællænder er det noget særligt, at blive budt velkommen til et sommerhus beliggende i Hummingen der tæt ved det 60 km. lange dige, som går fra Nakskov til Rødbyhavn. Et dige som man må cykle på. Og på det og på andre lollandske veje havde Lis  og Flemming forberedt en tur på 60 km. og skulle man fremføre et " klagepunkt" over dagens tur,  var der kun det at finde, at der ikke var  de mange højdemeter.  Men derimod mange højdepunkter. - Af dem kan  nævnes bare det at cykle på diget med udsigt over havet med stop ved Kramnitze Havn, der er kendt for sin årlige hornfiskefestival, og med sit kig til pumpestationen som er en af Nordeuropas største med en kapacitet på 20.000 l i sekundet. Et stop blev også gjort ved orienteringstavlerne over fundet af Bredfjedskibene. Skibe der nede i 15-1600 tallet blev brugt til sejlads mellem Danmark og Tyskland.

Nået Rødby lagde Flemming sig i spidsen for gruppen nu følgende det gl. jernbanespor mellem Rødby og Maribo. Karakteristik for sporet er, at det er kranset af træer og buske hele vejen, men vi kunne dog alligevel nyde synet af de fede lollandske roe - hvede og bygmarker. Et blik til Lollands Lufthavn fik vi også. I Holeby fik vi af Flemming fortalt om Holeby Diesels storhedstid og om fabrikkens nuværende status. Et stop blev gjort ved Søndersø med en storslået udsigt over mod Maribo, og med mulighed for oplevelse af havørne. Dog viste de sig ikke lige mens vi stod der.

Og så må vi seniorer vel godt vedstå, at det med frokostpauser er særlige højdepunkter. På denne fredagstur ren luxus. Søde piger fra Flemmings famile havde i bil bragt vores madpakker, og på plænen ved Maribo Frilandsmuseum stod de klar på de dugebelagte borde. Ligesom en af Flemmings køletasker blev åbnet som "fri bar". Så kunne man vist ikke få det bedre. Maribo Domkirke og den smukke pige på torvet fik også nogle vise "flemmingord" med på vejen.

Hjemturen til Hummingen gik på asfalt i passende rygvind med stop ved Mindelunden for den store stormflod i 1872. Den der bevirkede digernes bygning fra 1872 - 1875. Et stop gjorde vi også ved orienteringstavlerne over Hoby fundet. Et gravfund som hører til de rigeste i Nordeuropa. Et romersk bordservice fremstillet omkring år 0.

Og så mangler lige dagens sidste højdepunkt. (og i har gættet det) - Lis var kørt i forvejen hjem for at brygge den - kaffen på sommerhusterrassen - med tilhørende hjemmebagt rarbarberkage og jordbærpyntet lagkage. Og dertil udsigten ud over den nyslåede græsplæne - og til Dannebrog til tops på sin stang.

Seniorcykelliv er ren luxus. Vi siger tak til Lis og Flemming for den "flade tur" og for de mange "højder".

Frode


Næste fredag køres fra klubhuset klokken 1000 på lette cykler og hvor så planlægger en tur.

Fredagstur den 3. juni.

Kære alle

En fantastisk weekend i Silkeborg er overstået.  Ture på singeltrack om fredagen og med den lokale cykelklub i front på er herlig tur i det skønne område omkring Silkeborgsøerne og en tur på toppen af Himmelbjerger lørdag, blev afsluttende med et museumsbesøg på Asger Jorn museet søndag.

Mange gode oplevelser – åååhhh -  ja Jens Peter punkterede to gange inden for en halv time – men så blev der også købt nye dæk og slanger.

Vandrehjemmet var bare rigtigt godt – gode værelser og fantastisk forplejning.

Stor tak til Merethe og Peter for dette gode arrangement.

 

Næste fredag den 3. juni starter turen fra lis og Flemmings sommerhus Hummingen Strandvej 37,  4983 Dannemare - på Lolland.

Turen går på diget til Rødbyhavn hvorefter vi skifter vi spor til den nedlagte jernbane til Maribo.

Her indtager vi de medbragte madpakker ved frilandsmuseet hvorefter vi lige vender torvet og returnerer over landet.

Turen er på ca. 60 km. hvoraf ca. 30 er på grus.  Diget er fast men med list løst grus på toppen, hvorimod jernbanen er fast grus. Turen på gruset kan med lidt god vilje køres på lette cykler, men vi vil foretrække tunge cykler.

Madpakkerne bliver bragt med kurer til spisestedet i køletaske og drikkelse klare værtsparret – ligesom der vil være terrassecafe´ ved hjemkomst til sommerhuset.

Flemming

 

Fredagstur den 20. Maj

Madsens dag

Denne fredag kunne med god grund kaldes for 'Madsens dag'. Henrik havde tilrettelagt en spændende cykeltur rundt om skovene ved Gisselfeld. Vejret var perfekt, og alle kunne nyde den pragtfulde natur. 2 timer i sadlen, 38 km og ingen punkteringer. Skøn oplevelse. Det kunne næsten ikke blive bedre.

Og dog - det var nemlig også Henriks fødselsdag. Efter hjemkomsten blev holdet inviteret på kaffe på terrassen. Flaget var hejst, solen skinnede, og vi sang fødselsdagssang. Og så kom dagens absolutte højdepunkt: 3 superlækre lagkager, som Henrik selv havde kreeret. Mums! 

Stort tak til fødselaren for at flot fredagsarrangement.
Og dog - det var nemlig også Henriks fødselsdag. Efter hjemkomsten blev holdet inviteret på kaffe på terrassen. Flaget var hejst, solen skinnede, og vi sang fødselsdagssang. Og så kom dagens absolutte højdepunkt: 3 superlækre lagkager, som Henrik selv havde kreeret. Mums!

Stort tak til fødselaren for at flot fredagsarrangement.

Peter

Se turen her:


Den 20. maj mødes vi ved Kongskilde på tunge cykler og med en ”klapsammenmad” i ryglommen.
Inger og Palle vil så guide os turen rundt om Tystrup – Bavelse Søerne. Turen er små 40  km.
Tidsforbrug cirka tre timer, da vi gerne skulle nå at nyde både skønne udsigter og nattergalesang.

Fredagstur den 13. maj

Så skal der bare cykles

 

11 veloplagte seniorer mødtes til fredagens cykeltur. Solen skinnede, og alle var parate til at træde i pedalerne. Et defekt dæk tvang dog Gerda til at opgive dagens tur kort efter start. Det var ærgerligt. Resten af holdet havde en flot tur gennem det forårsklædte landskab. Rapsmarkerne lyste op alle vegne med deres flotte gule farve. Bøgeskoven ved Ugledige præsenterede sig i sart lysegrønt.

 

Med en enkelt punktering og efter 42 km i benene kom vi i mål ved klubhuset, hvor vi kunne nyde Merethes fredagscafe med varme drikke og hjemmebag - og stor tak for det. Og så var vi klar til at holde weekend.

 

Kommende fredag klokken 10.00 starter turen igen på lette cykler hos Tove og Henrik Madsen, Åvænget 59, Mogenstrup. Det bliver spændende at se, hvor turen denne gang vil føre os hen.

 

Peter


Flemming

Fredagstur den 6. maj

Så oprandt dagen hvor Seniorudvalgets tur til Marjatta skulle løbe af stablen. 30 forventningsfulde medlemmer var mødt op, hvoraf ca. en tredjedel var på de tohjulede - flot. Men vejret var også rigtigt godt – solen tilsmilede os alle.

Velkomst og orientering ved leder og forstander Bernhard Schmitz og leder af Voksenbostederne og værksteder John Bay Sørensen – var rigtigt spændende. Albert Eman, Marjattas grundlægger var inspireret af Rudolf Steiners livssyn og tanker. M en også historien bag navnet og figuren Marjatta som stammer fra et gammelt finsk nationalepos.

Grethe Bagges historie som datter af en velstående bagermester i København og til hun blev stedt til hvile på Marjattas lille kirkegård . Hendes udvikling til en af datidens store kunstnere var fascinerende, og ikke mindst hendes mange malerier som prydede væggene på institutionen var imponerende. Og ja - så fik vi lov at holde hendes guldmedalje i hånden.

Men historien om Marjattas virke for udviklingshæmmede børn og voksne var nu den bedste historie. Og sikke engagerede lærere der var på stedet – selvforsynende – ja i høj grad og med økologiske fødevarer. Det fik vi en prøve på, da vi indtog en dejlig frokost med en fantastisk udsigt over Præstø Fjord.

Da man tog derfra, var man helt glad i ”låget” da man havde oplevet, hvorledes man tog sig af og respekterer elever og de boende udviklingshæmmede - ikke kun menneskeligt men også med de fantastiske faciliteter der var til rådighed og mangfoldighed i uddannelsesmulighederne.

Atter en dejlig tur med klubbens seniorer.

Tak til Peter og Merete for at have arrangeret denne enestående oplevelse.

Næste fredag køres fra klubhuset i Lov klokken 10.00 på lette cykler og de fremmødte planlægger selv en tur.

Flemming


Fredagstur den 29. april på Marajatta

Besøg på Marjatta


Fredagsturen, den 29. april går til Marjatta. Vi mødes klokken 11.00 på parkeringspladsen på Strandvejen 15 ved Præstø Fjord. I skolehjemmets foredragssal skal vi høre både om malerinden Grethe Bagges virke og tilknytning til Marjatta og om stedets filosofi: 'Et rigt liv i et kreativt miljø'.


Klokken 12.00 er der bestilt frokost (75 kr. pr. person) og efterfølgende er der rundvisning. Arrangementet slutter klokken 13.00. Af hensyn til køkkenet bedes I tilmelde jer på 61500950 senest onsdag, den 27. april. Medbring venligst kontanter.


De, der har lyst, kan cykle fra klubhuset i Lov, hvor vi mødes klokken 10.00.


Merethe og Peter


 Flemming




Farredagstur den 22. april

St. Bededag skal oprindelig bruges til at bede; men syv seniorer mente det var nok med varme hveder aftenen forinden og cyklede ud i det flotte solskinsvejr. Fra klubhuset førte John Maler an ad hyggelige veje mod Feddet. En af de mange campister, som skulle nyde feriedagene ved stranden, tog det obligatoriske gruppebillede. Her var vidunderligt varmt og læ, så vi var parate til en svømmetur. Med tanken om, at vi skulle op ad bakke og mod vinden på vej hjem, opgav vi tanken.

 

Foråret stod på spring og takket være Johns førerskab blev vi ledt af lige så smukke veje hjem igen til Lov med 51 km i bagagen. En rigtig dejlig tur!

 

https://connect.garmin.com/modern/activity/1137236815

 

Merethe


Flemming 





         









Velkommen til vores hjemmeside

"Påskelijeturen" var overskriften, som Anne Grethe og Jens Peter havde sat for fredagens seniortur. Og påskeliljerne blomstrede, det kan vi bevidne. De blomstrede i haver - de blomstrede i rabatter og de blomstrede ved de fleste byskilte derude før Bønsvig - før Roneklint - før Bøget og før Stavreby. Så flot. Og rapsen var på sine marker tæt ved at springe ud.

 Et stop gjorde vi ved Stavreby Havn. Her mente Jan Olsen, at der almindeligvis blev drukket en del øl, men der var dog ingen " servering", mens vi var der. Et andet stop gjorde vi ved Jungshoved Kirke. Her kunne Anne Grethe berette, at kirken ud over et Guds ord også har et tilbud om hjælp med luft til et evt. trængende cykeldæk. Flere fuglebænke så vi undervejs, en af dem navngivet Nattergal, men her havde Inger Fossing dog en lille "klage", for det var altså lærken, hun hørte synge oppe under himlen.

 36 gode forårskilometre - tak til Anne Grethe og Jens Peter for dem, og tak til dem for bestyrelsen af bagagerumscafeen hjemme på Præstø havn igen. 3 slags sandwich - du godeste - vi kører gerne med en anden gang.

 Frode.

 

Næste fredag er der Store bededag og vi køre derfor fra Klubhuset klokken 10.00 på lette cykler. De som ikke beder kan så selv planlægge en tur.

 

HUSK!! At fredag den 30. april, er der besøg på Marajatte, med mulighed for at tilkøbe frokost. Et spændende besøg man ikke må snyde sig selv for – men herom senere.

 

Flemming

Fredagstur den 15. april

     


Fredag var igen en dag med fint forårsvejr, da 16 seniorer under kyndig ledelse af vores trofaste stifinder Poul Erik drog afsted på mountainbike-tur. Fra Udby kro gik turen over mange snedige skovveje mod området omkring Kulsbjerg ved Stensved. Vi stoppede op ved Ugledige, nød udsigten over søen og fik taget det obligatoriske gruppebillede. Da vi nærmede os Kulsbjerg, blev vi nøje overvåget fra luften af en havørn, som dog sikkert er vant til at se flokke af mountainbikere .

Næste stop var ved radarstationen Skovhuse, som er et levn fra den kolde krig. Sergent Madsen kunne desværre ikke være med på dagens tur og fortælle om sin tid på radarstationen, hvor han skulle holde øje med fjendtlige fly. Tove husker tydeligt, at Henrik den gang ofte havde meget lange vagter. Mon han i de lange nætter tænkte mere på Tove end på russerne?

Efter 2½ time og uden punkteringer nåede vi tilbage til udgangspunktet, hvor Lotte og Poul Erik samt Jens Tamborg åbnede fredagscafeen. Lottes lækre drømmekage afrundede dagen på bedste vis. Tak for en flot tur.

Peter ”Rettestrup”




Næste stop var ved radarstationen Skovhuse, som er et levn fra den kolde krig. Sergent Madsen kunne desværre ikke være med på dagens tur og fortælle om sin tid på radarstationen, hvor han skulle holde øje med fjendtlige fly. Tove husker tydeligt, at Henrik den gang ofte havde meget lange vagter. Mon han i de lange nætter tænkte mere på Tove end på russerne?

Efter 2½ time og uden punkteringer nåede vi tilbage til udgangspunktet, hvor Lotte og Poul Erik samt Jens Tamborg åbnede fredagscafeen. Lottes lækre drømmekage afrundede dagen på bedste vis. Tak for en flot tur. smile-humørikon

 

Anne Grethe og Jens Peter har annonceret turen næste

fredag - de kalder den "Påskeliljeturen".

Vi mødes kl. 10.00 ved Præstø Roklubs parkeringsplads.

Turen er på 36 km og tager ca. 2 timer på lette cykler.

Det er muligt at kappe 5 km af længden, hvis vi er trætte.

Vi sørger for kaffe/the og sandwich.  

 

Flemming

Fredagstur den 8. april

Sidste fredag er der ingen som har haft oplevelser som er værd at dele med andre - så derfor intet fra denne tur.

Men så er vi klar igen fredag den 8. april på tunge cykler klokken 1000, hvor vi starter fra Udby Kro med vores lokale stifinder Poul Erik i førertrøjen.

Turen går via Kulsbjerg, hvor sergent Madsen vil fortælle om sin tjeneste på Radarstation Skovhuse (Kontrol- og Varslingstjenesten), der under den kolde krig. var Danmarks fremskudte øjne mod øst.

Spænnndddende

Flemming


fredagstur den 1. april

Sæsonstart står for døren.


Så er det nu, raceren skal støves af og dækkene pumpes.


S eniorernes sidste fælles formtjek inden tirsdagens opstart kan gøres kommende fredag, hvor vi mødes klokken 10.00 ved klubhuset og finder på en tur på fast underlag.


PS!! Det er ingen aprilsnar


Flemming

Fredagstur den 25. marts

Atter en dejlig tur er overstået. Anni førte os rundt i nabolaget af Fensmark ca. 32 km. Med lidt nusset starter vejr, men så kom solen frem sammen med sveddråberne på panden. Vi var 16 sprudlende senior der fik en herlig tur i skov, på vej samt i mosen.

Alt gik uden problemer - og dog. På sidste etape delte holdet sig i to og "mosegrisene" tog turen over mosen hjem. Og gæt hvem der punkterede hans navn står med prikker pas på det ikke stikker .... ..... - ja rigtigt. Per var... også lige nede og tælle myrer i skovbunden, men heldigvis uden skader til følge.

Og Frode  - for ham var lykke gjort, med fundet af to gamle Lov Garager.

Hjemme i Fensmark trakterede Anni og Per med hjemmebagte gulerodsboller og makroner - lækkert for slet ikke at tale om den hjemmelavede blommemarmelade - Himmelsk.

Stor tak til dem begge.

Næste fredag er det Påske og hvis man skal have motioneret påskemaden af, kan man mødes i klubhuset på lette cykler og aftale en tur.

Rigtig god Påske til jer alle og jeres familie

........




Fredagstur den 18. marts

Atter en dejlig tur med høj sol og ingen vind og sørme om ikke ca. 5 graders varme. Frode havde atter kreeret en herlig tur med dejlige naturoplevelser. Dysser, oversvømmet Suså, en Lov garage, herlige udsigter, Bøjes skolesti og herlig kunst og skulpturer på Herlufholm.

Ingen punkteringer (Jens Peter var ikke med) og slutteligt udstrækning under Birgits kompetente ledelse før det sædvanlige veldækkede Frode kaffebord med varme boller.

Åååååhhhh det er bare dejligt at være senior i Lov Cykelmotion.

Stor tak til Frode for en dejlig fredag.

Næst fredag starter turen fra Ellegårdsvej 28 i Fensmark klokken 10.00 , hvor Anni og Per vil være i førersadlen på tunge cykler.  


Flemming

Fredagstur den 11 marts.

 

Der var lovet høj sol, men men 0,6 graders varme og dis var hvad vi blev budt. Men godt at humøret var højt hos de 14 friske seniorer. Vi startede efter en kort men fast instruktion fra Ole, hvor især forbuddet mod at lukke hunden ud på den forkerte side af huset ville få alvorlige konsekvenser - reduktion i lagkage portionen når vi skulle have kaffe - hård straf.

 

Men så gik det ellers der ud af med enkelte stop, hvor Ole fortalte om naturen og fortiden - altid spændende.

 

Pludselig fik Peter en besked på sin Garmin - Henry var ankommet for sent, så vi aftalte et optagepunkt ved Spar Købmanden.

 

Efter en times kørsel lød der nødråb fra Jan der havde fået en "siver" og derfor havde behov for luft. Birgit benyttede pausen til at smutte hjem for at gøre kaffebordet klart.

 

På turen kom vi også forbi Palles vandhul, hvor vi holdt et minuts stilhed.

 

Så gik turen i skoven, men vi var ikke kommet langt af de udfordrende stier før at det nu var Jens Peter der tabte luften - han havde ellers lige fået en ny slange i på sidste tur og var sikker på at han ikke skulle punktere mere i år. Og pokker mig om ikke Henry også var punkteret. Så der var gang i slangeskifter og gaspatronerne og atter måtte også Jan have mere luft . Pigerne valgte nu at tage flugten hjem - fornuftigt.

 

Så gik det ellers tilbage, men vi mistede bagtroppen - problemer med Jens Peters ventil som ikke ville lukke.

 

Endelig tilbage hvor Birgit og Ole bød indenfor til et veldækket kaffebord med hjemmebagte rosinboller, chokoladelagkage samt hjemmelavet paradisæblegele.

 

Og halløjsa om ikke vi var blevet en mere - Carsten Cykelhandler var pludselig dukket op - utroligt hvor denne mand kan fornemme når der er lagkage på spil.

 

Denne dejlige dag slutte med at vi sang fødselsdagssang for Ole der var fyldt 69 år dagen før.

 

Stor tak til Birgit og Ole for turen og den sublime forplejning.

 

Se turen her:

https://connect.garmin.com/modern/activity/1072354726

 

 

Næste fredag har Frode budt på tur således:

Det blev vist sådan, at næste fredagstur starter her fra Birgittevej 13. Jeg byder ind med " Tystemoseturen". Lidt kultur - lidt skolesti - lidt kirkesti og selvfølgelig lidt skov og sogneveje. I Tystemoseskoven holder vi stop ved den gl. langdysse. Ca. 32 km. og ca. 2,5 time. Og denne gang er stedet for gruppebilledet bestemt hjemmefra. Og vi kører på tunge cykler.

Efter en times kørsel lød der nødråb fra Jan der havde fået en "siver" og derfor havde behov for luft. Birgit benyttede pausen til at smutte hjem for at gøre kaffebordet klart.

På turen kom vi også forbi Palles vandhul, hvor vi holdt et minuts stilhed.

Så gik turen i skoven, men vi var ikke kommet langt af de udfordrende stier før at det nu var Jens Peter der tabte luften - han havde ellers lige fået en ny slange i på sidste tur og var sikker på at han ikke skulle punktere mere i år. Og pokker mig om ikke Henry også var punkteret. Så der var gang i slangeskifter og gaspatronerne og atter måtte også Jan have mere luft . Pigerne valgte nu at tage flugten hjem - fornuftigt.

Så gik det ellers tilbage, men vi mistede bagtroppen - problemer med Jens Peters ventil som ikke ville lukke.

Endelig tilbage hvor Birgit og Ole bød indenfor til et veldækket kaffebord med hjemmebagte rosinboller, chokoladelagkage samt hjemmelavet paradisæblegele.

Og halløjsa om ikke vi var blevet en mere - Carsten Cykelhandler var pludselig dukket op - utroligt hvor denne mand kan fornemme når der er lagkage på spil.

Denne dejlige dag slutte med at vi sang fødselsdagssang for Ole der var fyldt 69 år dagen før.

Stor tak til Birgit og Ole for turen og den sublime forplejning.

Efter en times kørsel lød der nødråb fra Jan der havde fået en "siver" og derfor havde behov for luft. Birgit benyttede pausen til at smutte hjem for at gøre kaffebordet klart.

På turen kom vi også forbi Palles vandhul, hvor vi holdt et minuts stilhed.

Så gik turen i skoven, men vi var ikke kommet langt af de udfordrende stier før at det nu var Jens Peter der tabte luften - han havde ellers lige fået en ny slange i på sidste tur og var sikker på at han ikke skulle punktere mere i år. Og pokker mig om ikke Henry også var punkteret. Så der var gang i slangeskifter og gaspatronerne og atter måtte også Jan have mere luft . Pigerne valgte nu at tage flugten hjem - fornuftigt.

Så gik det ellers tilbage, men vi mistede bagtroppen - problemer med Jens Peters ventil som ikke ville lukke.

Endelig tilbage hvor Birgit og Ole bød indenfor til et veldækket kaffebord med hjemmebagte rosinboller, chokoladelagkage samt hjemmelavet paradisæblegele.

Og halløjsa om ikke vi var blevet en mere - Carsten Cykelhandler var pludselig dukket op - utroligt hvor denne mand kan fornemme når der er lagkage på spil.

Denne dejlige dag slutte med at vi sang fødselsdagssang for Ole der var fyldt 69 år dagen før.

Stor tak til Birgit og Ole for turen og den sublime forplejning.

 

Fredagstur den 4. marts

Fantastisk godt vejr som Henry og Gerda havde forberedt til dagens tur. Høj sol og næsten vindstille - men stadigt koooolllldddtt.

22 kåde seniorer var mødt op, heraf  var to til tunge sko. Og så gik det ellers der ud af med Palle som "Ræv" en herlig tur, hvor mange kom på stier og veje de ikke havde været før - det var fint.

Pludselig dukkede to Lov garager op i Appenæs, og fluks måtte Frode have et billede. Carsten var dog noget betænkelig, da han mente, at det var et kopi. M ... en efter en hurtig opmåling, måtte han godkende "fundet".

Vi slap dog ikke helt for defekter, da Jens Peter punkterede, og var kommet hjemmefra uden slange og pumpe. Heldigvis var der mange der tilbød sig med reservedele og luft, så vi kunne komme videre alle mand og kvinder.

Atter tilbage i Rønnebæk, hos Henry og Gerda, var der "Bagagerumscafé" i værkstedet med dejlig kaffe, te og en meget flot og spændende kage.

Og hold da op et værksted Henry havde banket op. Det mindede allermest om et mindre skibsværft, det eneste der manglede var et autolift, men det har vel heller ikke noget med et skibsværft at gøre.

Stor Tak til Gerda og Henry samt Palle, Inger og Anni som havde kreeret turen.

Se turen her:
https://connect.garmin.com/modern/activity/1063841326


Næste fredag køres fra Reedtzholmvej 105 på Enø, hvor Birgit og Ole vil påtage sig lederskabet.


Flemming


      

Fredagstur den 26. og generalforsamlingen i aften


HUSK generalforsamling i aften klokken 19.00 i Klubhuset i Lov



Op af starthullerne og gang i pedalerne

 

Farvel vinter og goddag til forår på spring. Så kom fredagsholdet endelig ud at cykle igen. Palle og Inger stod for dagens mountainbiketur fra hjemmeadressen på Jeppe Åkjærsvej. Vi drog mod Fodby, Saltø og videre til Karrebæksminde. Og hvor var det skønt at træde i pedalerne og køre i flok igen! På vej tilbage langs kanalen mod Næstved fik vi årets første punktering. Palles helt nye cykel havde ellers opført sig upåklageligt under turen, lige indtil forhjulet punkterede. Garantien dækker vist ikke her. :-)

 

Efter 29 kilometer, masser af frisk luft i lungerne og jord på tøj og sko, blev vi budt indenfor i Palles cykelværksted, hvor vi kunne 'hænge ud' til Ingers drømmekage samt te og kaffe.

Stort tak til begge.

 

https://connect.garmin.com/modern/activity/1055673321

 

Kommende fredag mødes vi på Duesvej 5 i Rønnebæk, og som sædvanlig starter turen klokken 10.00. Henry er dagens stifinder, og der køres på tunge cykler.

 

Peter

fredagstur den 19. februar

Det er godt med flere strenge at spille på, så seniorholdet var denne fredag d. 12/2 på besøg på Tvedemose Champignon. Og som besøgende er det altid rart, at komme et sted hvor man bliver budt velkommen af en logrende og godmodig venlighund. Velkommen hertil kunne man se, hun sagde. Tak – tak sagde vi, og vi kvitterede naturligvis med lidt klap og lidt kæl. Og med et – tak fordi du tar´ så pænt imod os søde ven.

Velkommen blev vi også budt af Tvedemoses ejer Jens Chr. Hansen som - ikke upopulært – foreslog, at vi startede med en kop kaffe i kantinen, hvor han så efterfølgende ville fortælle lidt om virksomheden og bagefter vise os rundt i produktionen. 

Fortælle lidt – ja - det skal jeg lige love for, for via en tre kvarters  spændende, engagerende, medrivende og også humoristisk ordstrøm, blev vi gjort bekendt med, at samme Jens Chr. Hansen ikke blot er en dygtig teknisk leder af en årlig produktion på ca. 1000 tons svampe af ca. 20 forskellige slags, men også dygtig til at vurdere de danske forbrugeres mad – og indkøbsvaner, og rette sin svampeproduktionen ind derefter, og meget vigtigt også er en dygtig personaleleder for Tvedemoses ca. 130 ansatte, hvoraf de ca. 60 er fastansatte året rundt. Og også leder for de 60 – 70 skolebørn som arbejder på virksomheden fortrinsvis i weekender og ferier.

Ved en rundvisning fik vi hele produktionsgangen at se lige fra opbygningen af dyrkningsbede bestående af hestemøj til pakningen af de færdige svampe til afsendelse til Netto, Rema 1000, Jensens Bøfhus med flere. Flot – flot.

Så efter tre timer kunne vi – på gruppebilledet kan tælles hvor mange - sige mange tak for indblik og informationer, og selvfølgelig også sige tak til Carsten, som havde formidlet besøget, og til Kirsten som på fornem ”konditorvis” havde bagt kagen til kaffen.

Og pænt sendt af sted igen – de 5 af os på cykel – blev vi naturligvis af Minja - lige så venligt logrende, som da vi kom.

 

Frode.

 

Næste fredag køres på tunge cykler fra Jeppe Åkjærs Vej 37, 4700 Næstved klokken10.00.

hvor Inger og Palle vil være stifindere.

også istisk gefter vise os rundt via en spændende, engagerende den ville fortælle lidt om virksomheden og bagefter vise os rundt

Fredagstur den 12. februar

Mens vi venter på at komme ud at cykle

 

Vejret var endnu en gang afgørende for, at cyklerne forblev indendørs, og at det tunge fodtøj blev luftet. 12 fredagsmotionister, anført af Annelise, travede rundt om Fensmark i ca. 2 timer, hvor vi fik pulsen op, og hvor vi samtidigt kunne nyde det kuperede terræn bl.a. med  udsigt over Holmegaard mose. Næstformanden sørgede endnu en gang for den indre varme undervejs. :-)

 

Da vi kom forbi Arne Bangs fine skulptur af en nøgen kvinde, blev hendes former indgående beundret. Ikke noget silikone her, men håndfast granit. Senere på turen fik Poul Erik lejlighed til at demonstrere sine imponerende færdigheder i armgang på en legeplads for børn i alle aldre.

 

Tilbage ved udgangspunktet på Akacievænget blev vi budt indenfor hos Annelise og John, hvor vi fik afrundet dagens tur med kaffe og kage og hyggeligt samvær. Tak til Annelise og til John for sin fine borddækning.

 

Peter

 

Næste fredag

Mødes vi klokken 1000 på Tvedemose Champignon, hvor Jens Christian Hansen vil byde på en kop kaffe og Carsten donerer kage. Herefter en kort orientering og afsluttende med en rundvisning på virksomheden.

Der er kun tre svampe virksomheder tilbage i Danmark og dette det eneste på Sjælland.

Hvis Vejret tillader det, er man selvfølgelig velkommen til at cykle frem og tilbage, men der er ikke lagt op til cykeltur.

Mød talrigt op og tag gerne en nabo med.

Adrressen er Tvedemosevej 2, Snesere   •   4750 Lundby

    


Flemming

 

 

 

 

Fredagstur den 5. februar.

Så blev det atter en fodtur. Vi startede ved Harbo Hallen og så gik turen af snirklede stier til Jakobshavn, hvor vi indtog en ”hapser” før turen atter gik tilbage.  Her var Frode klar efter sin cykeltur, med den helt store bagerumscafé.  

Atter en dejlig dag i gode seniorers lag og hvor snakken gik på den ca. 7 km lange tur med snusk regn.

Stor tak til Frode for sublim forplejning

Næste fredag starter vi atter til fods fra Annelise og John på Acacievænget  7, Fensmark 4684, Klokken 1000 på tunge sko

 

Flemming

Fradagstur den 29. januar

I politibil med fuld udrykning gennem himlens port

 

Mens kong vinter fortsat nægter fredagsholdet at lufte cyklerne, må vi jo finde på andre narrestreger. Carsten cykelhandler havde derfor inviteret til besøg på Næstved Automobilmuseum, stedet, hvor han selv en gang imellem giver en hjælpende hånd med.

 

17 lovseniorer var mødt op og nød museets store samling: 3000 m2 fyldt med gamle biler, motorcykler, knallerter, landbrugsmaskiner, fly samt 40 små forretninger og værksteder fra 50erne. Nøj, hvor var der meget at se på, lige fra samlinger af øloplukkere, 160 veteranbiler, cykler fra 50erne med dieselmotor og til en brandbil, hvor brandmajoren prøver at redde en nøgen skønhed ud af en brændende 1. sal.

 

Carsten kunne berette om mange sjove ting ifm. udstillingen. F.eks. vandt Carsten som ung en traktorkonkurrence. Førsteprisen var en tur, som den allerførste i Danmark, i 'det flyvende tæppe', en spritny Taunus med efterfølgende ophold på hotel Europa. Museets samling er så stor og omfattende, at det er umuligt at gør rede her for det hele. Vi så bl.a. kronprins Frederiks flotte Cadillac, årgang 1973, som han kørte rundt i under hans studieophold i USA. Og så var der mange flotte emaljeskilte. Mændene faldt især over et, hvor der stod: 'Kvinder kan gøre ting ved deres ydre, som en brugtvognsforhandler vil kunne komme i fængsel for'.

 

Efter rundvisningen bød museets ejer, Peter Spandet, på kaffe og kage i den lune krostue. Han kunne fortælle mange røverhistorier om sin store samling. Han har bl.a. importeret en imponerende amerikansk politibil med blink på taget. Adspurgt til hvilken af sine biler han kunne tænke sig at tage med sig, når han en gang skal op i himlen, var der ingen tvivl hos ham. Peter Spandet vil med glæde køre gennem himlens port i sin store amerikanske politibil, og det med fuld udrykning!

 

Tak til Carsten og Peter Spandet for et sjovt og oplevelsesrigt fredagsarrangement.

 

Kommende fredag tager vi lige en gåtur mere. Vi mødes klokken 10.00 på Nygårdsvej ved Harbohallen. Turen går til Appenæs.

 

Peter


Flemming

 

Fredagstur den 22. januar

 

Så er vi atter på sporet. Denne gang i plantagen ved Rettestrup. 16 seniorer mødte op, heraf een på cykel - Frode. Vejret var alle tiders lige på frysepunktet og vindstille. En dejlig tur på ca. 6 km. Hvor der var adskillige stop, hvor vores turledere Merete og Peter fortalte "røverhistorier" om jægere men også om fortidens mange vand- og vindmøller i Rettestrup. Og - ja, der var halvvejs ved jagthytten pitstop og en enkelt til at styrke sig på fra næstformanden. Merete fortalte også om det særlige grantræ som var indført i Danmark for mange år siden og hvor koglerne vendte opad - ja naturen er forunderlig, men også blomstrende buske og afpillede kranier fik vi oplevet.
Bagagerums caféen var i dagens anledning flyttet ind hos Merete og Peter hvor et "Sønderjysk" kagebord ventede.
Stor tak til begge for en dejlig tur og traktement.

 

Næste fredag bliver uden cykel- og travetur men et museumsbesøg på Næstved Automobil Museum, hvor én af de stedlige kustoder – vores Carsten Hansen vil fortælle og vise rundt.

Det påregnes at ville tage 1- 2 timer alt efter interesse, hvorefter der er mulighed for at købe en kop kaffe ved 11.30 tiden.

Museet er mangfoldigt med alt fra knappenåle til flyvemaskiner, så der skulle være noget for enhver smag.

Entre er 75 kr. pr person. Da der er tale om en særlig åbning for os, skal det opfordres til at så mange som muligt møder op.  Alle Klubbens medlemmer er velkommen – tag gerne en god ven eller nabo med.

Det skal bemærkes at lokalerne er uopvarmet, så tag godt med tøj på.

 

Flemming

 

Fredagstur den 15.januar

Årets første fredagstur blev ikke på cykler, men til fods, på tunge sko - da man ikke kunne se de hvide striber på vejen.

 

Vi mødtes på Gardehusarkasernen - 11 var mødt op og trodsede vejret, der var på frysepunktet med lidt hyggelig snefald. Frode kikkede forbi og ønskede os god tur.

 

Så gik turen ud i Kalbyrisskoven med vores erfarne "Polarforsker" Poul Erik i front. Skoven var utrolig flot, efter at sneen havde lagt sig som en dyne alle steder.

 

Turen gik herefter videre over omfartsvejen og til den anden del af Kalbyrisskoven.

 

Halvvejs på turen var der heldigvis et pitstop, hvor næstformanden fremdrog "skarpe varer" og små glas, hvilket bekom alle.

 

Efter ca. 1,5 time var der så bagagerumscafé i de gamle garager på Østre Garageplads.

 

Og traditionen på holdet - man må ikke gå ned på kage - levede helt op til traditionen.  Jens Tamborg havde købt 4 kringler og Lis havde heller ikke holdt sig tilbage med indkøb.

 

Tak for en dejlig tur til Jens og Poul Erik​

 

Vintervejret indbyder fortsat ikke til at lufte cyklerne kommende fredag.  Men benene og det terrængående fodtøj bør alligevel få sig en tur.

 

Derfor mødes vi klokken 10.00 på Rettestrupvej 18, hvorfra vi tager en rask travetur gennem Merethes og Peters 'baghave'.

 

Flemming

 

Fredagstur den 8. januar

Kære alle

Vores turleder til i morgen - Poul Erik og Jens -har meddelt,  at turen er udsat til næste fredag, da vi ikke kan se de hvide striber på vejen.

Der vil i stedet være en nødtur til fods i Kalbyrisskoven på tunge sko.

Turen starter fra Østre garageplads på Gardehusarkaseren ved Firmaidræt - klokken 1000.


Vi ses i polarudstyr


Flemming 

Tak for i år

Årets sidste fredags seniorcykling.

Det var lidt gråt og fugtigt, og der var kun lige vind nok til at Saltø møllerne kunne dreje rundt, da vi 16 seniorcyklister rullede ud fra Næstved. Vi var startet hos Inger og Palle, og vi var nået ud til møllerne via en tur langs kanalen og via cykelstien langs Skælskørlandevejen.

Og det var lunt. Så lunt, at der i gruppen kunne høres snak som: "Er det ikke en vibe, der flyver deroppe?" Dette måtte dog slås ned. "Nej - det du ser flyve der på himlens bue - er altså blot en due."Også en fiskehejre sås over markerne."Er det ikke en stork?"- lød det. "Nej" - blev vi belært. "For hør nu her - en fiskehejre flyver med sin hals i et S og storken med sin hals så lige."

Storbyen Jenstrup kom vi igennem, og Fodsporets asfalt blev også betrådt. Ved Fodby  blev vi dog "smidt af sporet" igen, og forbi Fodbygård kom vi tilbage mod Jeppe Aakjærs Vej.

Vi er alle glade for at cykle, men vi må vist erkende, at denne fredags højdepunkt, var Ingers "byden" på sild af flere slags, da vi kom hjem. På rugbrød og pålæg fra Tove og Henrik og på Carstens "byden" på kringle til kaffen. Og også til kaffen julesmåkager bagt af Lotte, Merethe og Inger. Og så en snaps fra Flemming Flot - Flot.

Men sørme, om vi ikke også sang julen ind. Peter havde fremstillet sangark og der blev virkelig sunget igennem. Og naturligvis stående da den "Røde trøje" var på alles læber.

Udover de 16 cyklende var også 5 ikke cyklende mødt op til det dejlige juletraktement.

Her i juleordstiden beklager vi blot, at vi ikke havde englevinger, så vi på den måde kunne have undgået at betræde de fine stuegulve med vores lidt snavsede cykelfødder.

Vi siger tak til Inger og Palle for dagens højdepunkter.

Hilsen Frode

Seniorudvalget vil hermed benytte lejligheden til, at takke for et rigtigt dejligt cykel år med stor deltagels til vores dejlige og berigende fredagsture.

Alder er ingen hindring for at deltage, så selv om man ikke er senior er man meget velkommen, hvis man skulle have en arbejdsfri fredag.

Udvalget ønsker jer alle i Klubben en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Og så er vi klar igen fredag den 8. januar på tunge cykler klokken 1000, hvor vi starter fra Udby Kro med vores lokale stifinder Poul Erik i førertrøjen.

Flemming



Fredagstur den 18. december 2015

Eigil og det tunge skyts

 

Fredagstur, den 4.december : Egil havde inviteret til en tur på tunge cykler med start ved Garderhusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening. Truppen bestod af 10 kampklædte seniorer, klar til at tage på øvelse. Turen gik gennem øvelsesterrænet og videre gennem Kalbyris skoven.   Vi blev ført ad flere ukendte stier og med flere stop undervejs, hvor Eigil kunne fortælle interessante historier fra en tid, hvor man forventede, at russerne kunne dukkede op når som helst på den anden side af indhegningen.  

 

Efter en times cykeltur fik vi en rundvisning gennem hallerne, som er fyldt med forskelligt militært isenkram af den tungeste slags. Her havde man sandelig ikke brug for carbon! Eigil var god til at fortælle bl.a. om imponerende kampvogne og kanoner, som har været i aktion i Bosnien, Irak og i Afghanistan.

 

Derefter var der dækket op med kaffe og kage og endnu flere soldaterhistorier. Stort tak til Eigil for et spændende fredagsarrangement.

 

Peter

 


Frode og de nye cykelstier

 

Fredagsholdet i LCM var den 11. november indbudt af Frode til at indvie de nye cykelstier nord for Næstved. For en sikkerheds skyld havde han øvet sig sammen med trafikministeren og borgmesteren.

 

Femten friske cyklister mødte op på Birgittevej i grågrumset vejrlig. Langs Susåen og over Den Hvide Bro kørte vi nordpå til vi nåede den jomfruelige, glatte asfalt. En afstikker op på Knolden gav en fremragende udsigt over de store ændringer i landskabet og det igangværende broarbejde. Derefter nød vi cykelstien helt til Skyttemarksvej. De hurtigste nåede endda at opfatte et enkelt solglimt. Fra Kasernen til Rønnebæksholm erfarede vi, hvad slid på vejbanen indebærer for ens komfort som tohjulet trafikant. Undervejs syd om byen på stierne mødte vi en cyklist, der højlydt brugte sit horn for at undgå frontalt sammenstød med os. Det lykkedes sandelig! Vestre Ringvej havde behagelig vind, og turen ad Fodsporet til Herlufsholm bød på en fin ny tunnel med lys.

 

https://connect.garmin.com/modern/activity/979928374


 

Straks ved tilbagekomsten begyndte regnen; men inde i stuen serverede Frode kaffe med hjemmebagte boller og æblekage for os. Dette fornemme traktement havde han dog ikke spenderet på ministeren og borgmesteren. Vi er overmåde taknemmelige over at være med i den udvalgte skare.

 

Tak for en rigtig dejlig tur med en helt fantastisk timing.

 

Inge

       



På fredag den 18. december mødes vi på Jeppe Aakjærs Vej 37 i Næstved kl. 10.


Det er muligt at parkere biler på Jeppe Aakjærs Vej eller alternativt på p-pladsen ved butikscentret på Fodbygårdsvej (Kiwi) ca. 400 m fra os.


Selve cykelturen planlægges sent af hensyn til fredagens vejr, men vi er tilbage på Jeppe Aakjærs Vej ca. kl. 12 hvor der vil være en sildemad m.v. og måske en kop kaffe til at køre hjem på.


Hvis man ikke cykler denne dag så er man alligevel velkommen til silden.


Vi ses forhåbentlig - hilsen Inger og Palle


Flemming  (kan ikke vente)



 

 

Fredagsture den 4. og 11 december

Nye udfordringer

 

Denne fredag havde Carsten tilrettelagt mountainbike-turen langs Åsen. Vi var 23 glade seniorer, der mødte frem til start. Det er dejligt at opleve den store interesse og opbakning til fredagsturene.

 

Vi cyklede afsted i samlet flok, men måtte efter kort tid sande, at gruppen er blevet for stor til, at vi kan følges ad fra start til slut. Vi kørte i et moderat tempo, men krydsninger af veje og chikaner var med til at sprede den store gruppe. Nogle endte med at måtte køre deres egen tur efter kontakten til hovedgruppen var svær at bevare.

 

Carsten viste os rundt i Fruens plantage, hvor inkarnerede mountainbikere har udbygget MTB-sporets forhindringer med halsbrækkende nedkørsler og spring med navne som "Fruens Hudafskrabning,", "Fruens Hop n´ Drop" og ”Fruens Stensætning", hvor sporet går stejlt nedad over store sten. Der er bogstaveligt talt gode muligheder for at 'flyve' undervejs.

Men det skulle vi seniorer dog ikke nyde godt af. :-)

 

Tilbage i værkstedet i Lov havde Kirsten sørget for rugbrødsmadder og kaffe og te. Det var rigtig hyggeligt. Stor tak til Carsten og Kirsten.

 

https://connect.garmin.com/modern/activity/967912886

 

Efterfølgende talte vi i gruppen om, at vi fremover tager stilling til, om der er behov for at dele os, inden turen går i gang. Vi skal ligeledes aftale, hvem der kører forrest, og hvem der samler op som sidste mand. Dette vil forhåbentlig give bedre samling på 'tropperne' og en bedre cykeloplevelse for deltagerne.

 

 

Da vores kære webredaktør snart drager på en sikkert velfortjent ferie til Lanzarote og ikke kan opdatere hjemmesiden i den periode, kommer her et kig på kommende fredagsture :

 

- Fredag, den 4. december står Eigil for en mountainbike-tur. Vi mødes klokken 10.00 ved det gamle depotområde for Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening, som ligger i Fredsskoven. Kør ad Ring Øst til rundkørslen på Skyttemarksvej og kør gennem Kalby Ris Skoven over øvelsespladsen til Fredskovsdepotet - hvor GHRVPK holder til.

Efter cykelturen skal vi se på foreningens omfattende militærhistoriske materiel, herunder bælte-, hjul- og hestekøretøjer samt andre effekter, der har været i brug ved Gardehusarregimentet, Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment.

 

- Fredag, den 11. december inviterer Frode til en tur på 32 km rundt om Næstved, hvor vi skal indvie de nye cykelstier, som er anlagt i forbindelse med den nye Ringvej.

Vi starter på Birgittevej 13 klokken 10.00, og der køres på tunge cykler.

 

- Fredag, den 18. december har Inger og Palle en 'juletur' i ærmet. Mere om det senere. :-)

 

Rapportør Peter


Flemming

Fredagstur den 27. november

Denne fredag var vi 11, der var knapt så heldige med vejret. For det var mere byge end opholdsvejr. 

Men med friskt 'gåpåmod' startede vi ud fra P pladsen ved Lundby Kirke og mindestenen for Gøngehøvdingen med Poul Erik som stifinder. Og så ved vi jo, at så kommer man steder, man aldrig har været før. 

På ikke bundløse men pladrede markveje - på ikke blinde men næsten 'usynlige' sogneveje og på veje, hvor man ser landskaberne fra nye vinkler. På dagens tur kom vi forbi Udby Kro... (uden frokost), vi kørte igennem Dyrlev Skov (med en enkelt punktering), og vi passerede Grumløse og Hastrup. Og så skal det nævnes, at vi også var forbi Grundtvigs Mindestuer i Udby. Vi fik en lille snak med graveren, men Grundtvig selv så vi ikke noget til. Men det siges jo også, at han har - 'sagt verden ret farvel'.

Denne fredag var det Arne, der så venligt stod for bagagerumscafeen, og vi bad ham hilse sin Kirsten og sige tak for en meget fin gulerodskage.

Rapportør - Frode

Næste fredag mødes vi hos Carsten i Lov kl. 10, på tunge cykler. Og Kirsten har stillet i udsigt, at der er lidt til de tomme maver, når vi kommer hjem.


Flemming