Seniorudvalger

Referat fra seniorudvalget 9. oktober

Referat fra møde i seniorudvalget 9. oktober hos Poul Erik

 

Deltagere: Peter, Carsten, Inger, Poul Erik, Anni, Frode og Flemming.

Alle var fremmødt, og man startede ved et veldækket kaffebord – hvor Poul Erik havde tryllet med lækker æblekage, og hvorunder den netop overståede klubfest lystigt blev drøftet.

Formanden for udvalget fabulerede over den forgangne periode og de mange dejlige afholdte ture.

Poul Erik ville gerne afløses i udvalget. Vi vil spørge en af de ’nye’ i klubben, Susanne, om hun vil overtage Poul Eriks plads, og som hun efterfølgende har sagt ja til. 

Herefter kom mange gode forslag til kommende ture i den nærmeste fremtid og senere i 2019.

Foreløbige aktiviteter for rest 2018 og start 2019 er planlagt:

  • 26. oktober Carsten har en aftale med byggelederen på det nye Camp Adventures nye tårn om et besøg og en orientering.
  • 9. november Inger og Palle har en tur til Knudshoved Odde.
  • 23. november Pia, Tove og Frode arbejder på en tur til Langø på tunge cykler (hvis der ikke er jagt). Undersøges
  • 21. december cykeltur fra Jeppe Åkærsvej - Inger og Palle
  • Januar - Carsten aftaler tur til Anette Rasmussens systue i Tappernøje.
  • 22. februar Inger og Palle har en aftale med en gårdejer på Højbjergvej, hvor vi kan tage udgangspunkt til en Tystrup Bavelse tur.
  • Peter havde taget kontakt til Thomas Garth-Grüner om besøg og en orientering om genopbygningsprocessen af Sparresholm - afventer svar. (Vi fik efterfølgende afslag pga. sikkerhedsforhold på byggepladsen)

 

Andre forslag til forårsture:

  • Peter og Merethe en tur til Lejre.
  • Frode, Pia og Tove en tur fra Rødvig i foråret.
  • Poul Erik har stadig en vildtbanesten-tur i ærmet.
  • Frode en fodspors-tur til Perron 4 i Hyllinge med pølser på grillen.
  • Anni og Pertur til ny bro ved Næsby.
  • Frode fredagstur til Proms-ruinen i Viemose.
  • Inger og Palle ny Skælskør-tur i maj.
  • 2020 evt. en tur til Harzen med MP-👌Tours.

 

Næste møde tirsdag, den 26. februar 14.00 hos Peter.

 

Referent Flemming

 


 

Referat fra seniorudvalget tirsdag den 27. februar

Referat fra møde i seniorudvalget tirsdag, den 27. februar hos Flemming

Deltagere: Peter, Carsten, Inger, Poul Erik, Anni, Frode og Flemming.

Mødet startede med pizza til de sultne motionister, der lige kom fra svømning og bordtennis, og Poul Erik meddelte, at han havde 60års hjemsendelsesjubilæum fra Forsvaret.

Peter glædede sig over det gode samarbejde gennem året i udvalget. Mange dejlige ture - alle tog ansvar -  kun en aflysning og en herlig gåtur med Rasmus Nielsen i Næstved.

Facebook er rigtig godt - binder gruppen sammen, mange gode opslag, ikke kun fra turene, men også fra personlige ture, medlemmerne har været på, og som de vil dele med os alle i gruppen.

Kan man dele vores gruppe, så også udenforstående kan se indholdet? Nej oplyste Frode, der med et hurtigt kik på Facebook-siden kunne konstatere, at denne mulighed ikke var tilstede.

Inger hvad med et Facebook kursus I klubregi??

Foreløbige aktiviteter for sommerhalvåret er planlagt:

  • 20. marts Senior Ironman (Lotte, Anni og Inger).
  • 20. april Furesøen og Farum sø rundt (Anni og Per)
  • 4. - 6. maj Svendborg (Peter og Merethe) Peter orienterede om turene og gav en status.
  • 25. maj rundt om Tystrup Bavelse (Susanne og Poul Henning)
  • 13. maj aftentur (ikke cykler) til Paradishaven ved Hesede Planteskole (Inger) – evt. et   klubarrangement.
  • 15. juni tur til Svinø – Salsbjerggård (Merethe)
  • 10. august kanotur på Susåen (Inger og Frode)
  • 24. august oplevelsesstien i Ringsted, 2.del (Peter og Merethe)
  • 28. september Tusenæs rundt (Anni og Per)

Andre fredags forslag:

Carsten havde forslag til to små virksomhedsbesøg. Anette Rasmussens systue og autosadelmageren I Tappernøje kombineret med en fredagstur.

Poul Erik havde stadig vildtbanesten, der var en mulighed at køre efter på en fredagstur.

Frode en fodspors-tur til Perron 4 i Hyllinge med pølser på grillen.

Frode fredagstur til Proms-ruinen i Viemose.

Vi skal fortsat have fokus på ikke at overgå hinanden med forplejning, så det kunne afholde nogle fra at deltage, ligesom vi skal have alle med rundt på turene.

Klubfesten

Peter m.fl. har lyst til at blive afløst af friske, fornyende kræfter. Inger hvad med kun hvert andet år?   Peter mener, at det er vigtigt, at vi holder fast i den nyskabte tradition med en årlig klubfest. Anni man kan også købe maden udefra for at gøre det lettere. Tages op på generalforsamlingen. 

Mødet sluttede klokken 13.45, hvorefter der var kaffe og kage.

Næste møde:

9. oktober hos Poul Erik klokken 14.00.

Referent Flemming

 


 

   

Referat fra seniorudvalgsmøde den 25. september hos Peter Petersen

 

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Poul Erik Nielsen, Flemming Wrist-Knudsen, Tove Kyhn Madsen.

Peter bød velkommen og oplyste, at Frode holdt en pause og at han i stedet havde indkaldt en “vikar”, Tove Kyhn.

Med baggrund i de desværre mange uheld der har været i klubben i år, vil vi foreslå, at klubben arrangerer et førstehjælpskursus. Måske også et “kørekursus”

Peter så tilbage på de afsluttede arrangementer og ture med stor tilfredshed - rigtig god deltagelse. Senior Ironman kan vi godt gentage. Furesøen rundt, Vildtbanetur og Sundturen var en succes. Kanoturen tager vi op senere når Frode er klar igen.

Herudover dejligt at man gerne byder ind med spændende ture! Vigtigt at mangfoldigheden er i højsæde og vi kan holde forplejningsniveauet på, at man også kan trække en kop kaffe i automaten i hallen. Vi skal holde niveauet nede, så det ikke afholder nogle fra at deltage på grund at forventninger til forplejning.

Vigtigt at vi giver plads til oplevelse under turene.

Planlagte ture rest 2017 og forår 2018: 

  • 6. oktober - Pia har varslet en tur Amager rundt med madpakker.
  • 3. november - Merethe har en tur i Ringsted på oplevelsesstien omkring Haraldsted sø. 
  • 8. december - juletur afsluttende med bestilt smørrebrød og julesild i hallen.
  • 19. januar - ’Byens fortællinger’, byvandring i Næstved med historiker Rasmus Nielsen - Peter
  • 9. februar - Tokai og Evensølund med Tove, John Maler og Henrik med evt. afsluttende svømning.
  • 20. marts - Senior Ironman
  • Marts/april Furesøen og Farum rundt – Anni og Per.

 2018 – Foreløbige ideer:  

  • Gensyn med Annis barndomsegn i Tusenæs - Anni og Per
  • Rundt om Tystrup Bavelse søerne - Susanne og Poul Henning
  • Byvandring i Præstø - Tove
  • 4. - 6. maj - udvidet fredagstur til Fyn med ophold på Hotel Christiansminde i Svendborg og evt. guidede ture af en lokal klub. Foreløbigt tilbud pr. deltager 750 kr. pr. døgn inkl. morgenmad og aftensmad med tre etter.                  Peter og Merethe tager på en besigtigelsestur og vender tilbage med henblik på bindende tilmeldinger. Mulighed for at campingfolket kan bo i nærheden og evt. spise med - undersøges.
  • Tur til Agersø
  • Nordlolland og Fejø - Flemming

 Næste møde 27. februar efter svømning hos Flemming klokken 12.00.

Referat Flemming


 

Referat fra Seniorudvalget den 20. februar 2017

Referat fra seniorudvalgsmøde den 20. februar hos Frode Jacobsen.

20. februar 2017

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Frode Jacobsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Poul Erik Nielsen, Flemming Wrist-Knudsen.

Efter Frodes sædvanlige generøse velkomst med kaffe og boller, samt en herlig æblekage fra egen have, gav Peter et kort tilbageblik på en dejlig periode. Seniorerne holder stilen, og turene er afvekslende. Deltagerne byder ind med en tur eller med bagagerumscafé, selvom det ikke er en betingelse, at der er forplejning efter turene.

Annelise har foreslået, at vi betalte til en kaffekasse via en fælles pung. Forslaget vandt ikke gehør – og man skal ikke have dårlig samvittighed ved at modtage kaffe og kage uden selv at byde ind. Det er dog først og fremmest cykelturene og det sociale samvær, som er grundlaget for fredagsaktiviteterne.

Inger orienterede kort om status i planlægningen af «Senior Ironman» tirsdag den 21. marts fra Fladså Hallen. Man er velkommen til at tage «gæster» med.

Sommerhalvårets foreløbige program:

21.  marts -  ”Senior Ironman” – svømning, gang, cykling og spisning i forbindelse med afslutning af svømmesæsonen - aktion: Inger, Lotte og Anni.

7. april - Furesøen rundt - aktion: Annie og Per

5. maj - Vildtbane-tur – Sydsjælland på lette cykler med madpakker– aktion: Poul Erik.

9. juni – Sundtur, tur på vestsiden af Falster – aktion: Anni, Lotte Inger og Anne Grethe

11. august - Kanotur på Susåen med madpakke – aktion: Frode og Inger.

29. september - tur langs det nedlagte jernbanespor - Mern til Præstø med besøg hos en banespecialist – aktion: Frode

Turen af ad fodsporet kan måske fornys, men mange ture kan godt tåle gentagelse.

Flere gode forslag blev drøftet, som f.eks. grille på en shelterplads på fodsporet, ture til Agersø og til Klinteskoven på Møn og vinterbadning med sauna i Karrebæksminde.

Weekendturen i 2018 kunne være med udgangspunkt fra Danhostel Svendborg – med cykelture til Tåsinge og Langeland.

Mødet sluttede i god ro og orden, hvor vi alle fik vores daglige kalorieindtag af bagværk. Stor tak til Frode for et sublimt værtskab.

Næste møde. 25 september klokken 14.00 hos Peter. 

Referat: Flemming

 

Referat fra Seniorudvalget 27. september 2016

Referat fra seniorudvalgsmøde den 27. september hos Inger Fossing.

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Frode Jacobsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Poul Erik Nielsen, Flemming Wrist-Knudsen.

Fraværende: Ingen

Inger bød velkommen på terrassen i et herligt vejr, hvorefter Peter foreslog, at vi sluttede så betids, at vi kunne komme hjem og gøre os klar inden klubaftenen.

Peter kastede et tilbageblik på de mange gode ture, som der havde været i 2016. Mange ture er næsten blevet til traditioner som tåler gentagelser.

• Flere og flere deltager – en naturlig udvikling, da flere fragår arbejdsmarkedet.

Peter foreslog, at Facebook gruppen omdøbes til Seniorerne. Frode hvorfor er den lukket? Der var betænkelighed ved, at alle kunne se hvad vi foretog os og at vi så kunne lægge mere private oplevelser op uden at alle skulle involveres i disse. Enighed om at siden fortsat er lukket.

Peter efterlyste forslag til ture i vintersæsonen og efter en konstruktiv drøftelse, hvor alle
sprudlede med ideer, blev følgende aftalt således:

 14.  oktober. Tur til bøgeskoven (MBT) - aktion: Inger og Palle.

 11. november. Bakkebøllevej tur med start fra Nordhavnen (MBT) - aktion: Frode

 16. december. afslutning med sild og pålæg (MTB) - aktion Inger og Palle

 Januar - Rundvisning hos de ridende Gardehusarer og Museet i Slagelse.
 
 30. januar. Rundvisning på Herlufsholm Kostskole – med emmet: Fra Herluf Trolle til i dag – aktion: Peter og Merethe med kaffe fra bagagerumscafeen.

 Februar i forbindelse med afslutning på svømning: ”Kvartetlon” – svømning, gang, cykling og spisning i forbindelse med afslutning af svømmesæsonen - aktion: Inger og Anni

 17. marts - En tur i Gribskov med guider fra en lokal cykelklub - aktion: Annie og Per

 Udflugt til Sprogø med Korsør turistforening (plan for 2017 kommer til januar) – aktion: Flemming

Mødet sluttede i god ro og orden, hvor vi alle fik et kalorieindtag af bagværk, der er et Sønderjysk kaffebord værdigt. Stor tak til Inge og Palle for et sublimt værtskab.

Næste møde. 21 februar klokken 14.00 efter svømning hos Frode.  

 

Referat fra seniorudvalget 16. februar 2106

16. februar 2016

Referat fra seniorudvalgsmødet, den 16. februar hos Flemming Wrist-Knudsen.

 

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Frode Jacobsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Flemming Wrist-Knudsen, Poul Erik Nielsen.

 

Peter bød velkommen, og takkede Flemming for at stille sit hjem til rådighed for udvalget.

 

Herefter tog Peter et kort tilbageblik på sæsonen, der var gået siden sidste møde. Mange dejlige fredagsture med stor deltagelse - vi præsenterer nu ca. en tredjedel af klubbens medlemmer. Dejligt med den store opbakning – enkelte tager fri eller omlægger deres arbejdsuge for at deltage i fredagsturene. Vi har haft ca. 40 ture og arrangementer. Alle byder ind med ture og ofte forplejning. Enkelte, vi normalt ikke ser på cykel, deltager også i vores arrangementer.

Det sociale er i højsæde og dækker bredt i klubben. Anni: Seniorerne udgør en stor del af de aktive i klubben.

 

Om en måned tager Peter og Merethe til Silkeborg for at få Silkeborg-arrangementet på plads.

 

Inger oplyste, at der på Lundbygård er særåbent på Grundlovsdagen, den 5.juni klokken 12-14. Man kunne mødes og se samlingen og eventuel cykle dertil.

 

Frode vil på generalforsamlingen foreslå en byvandring i Lov, til sommer – samt udskrive en konkurrence om at finde flest Lov-garager.

 

Seniorernes tur i ”landet” kan eventuelt finde sted i de år, hvor moderklubben ikke planlægger en tur. I 2018 kunne det evt. være en hærvejstur.

 

Kommende arrangementer under forberedelse:

 

  • 29. april: Besøg på Marjatta og foredrag om malerinde Grethe Bagge med frokost - Merethe og Peter.

 

  • 20. maj: Nattergaletur ved Kongskilde/Sorø søerne med madpakke- Inger - logistik: Flemming.

 

  • 27.-29. maj: MTB-tur til Silkeborg med overnatning - Merethe og Peter

 

  • 3. juni: Cykeltur på Lolland - ad diget og det gamle jernbanespor til Maribo fra Hummingen - Flemming

 

  • 17. juni:MTB-tur på Østmøn og Klinteskoven - Merethe og Peter

 

  • 19. august: Kanotur på Susåen-  Frode og Inger

 

  • 26. august:Cykeltur fra Bisserup til Skælskør Nor med frokost på Solsikken – Anni

 

  • 23. september: Cykeltur til Bøgeskoven- Inger

 

  • Social senior-triatlon Cykling, gang/løb og svømning med efterfølgende frokost – Inger, Anni og Lotte (kommer i løbet af efteråret)

 

Klubfesten finder sted lørdag, den 1. oktober i Hammer forsamlingshus.

 

Næste møde den 27. september klokken 14.00 hos Inger.

  

Referat: Flemming

Referat fra bestyrelsesmøde den 23. september

23. september 2015

Referat fra bestyrelsesmøde den 23. september hos Carsten Hansen. 

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Frode Jacobsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Flemming Wrist-Knudsen. 

Fraværende: Poul Erik Nielsen. 

Peter bød velkommen, og takkede Carsten for at stille sit hjem til rådighed for udvalget. 

Herefter tog Peter et kort tilbageblik på sæsonen, der var gået siden sidste møde. Mange dejlige fredagsture med stor deltagelse. Især turen til Glumsø var med stor deltagelse. 

Flere og flere deltager – en naturlig udvikling da flere fragår arbejdsmarkedet. 

Har næsten haft en tur hver måneden med særlige mål og oplevelser. Turen til Slesvig havde været en succes. 

Der havde på næsten alle fredagsture været en turleder og de få gange det ikke havde været ”mandefald” på grund af f.eks. Fåborg- eller Frankrigstur, hvor mange fra holdet havde deltaget, var man mødtes i Lov og improviseret en tur herfra. 

Inger mente, at vi nok skal afholde os fra i perioden mellem Sct. Hans til midt i august at planlægge større ture. 

Der var enighed om, at ikke mindst kanoturen var en anderledes dejlig oplevelse som godt kan gentages. 

Vi skal holde for øje at alle skal kunne deltage – samt at forplejningen ikke må afholde nogen fra at deltage. Det er faktisk de ”hurtige” som er mest disciplinerede og holder farten nede så alle kan komme med. 

Grundreglen er at der ikke er forplejning, men vi skal ikke stå i vejen for deltagere, der vil give en kop kaffe og en citronmåne eller anden forplejning, der er med til at cementere og udbygge vores sociale kompetencer. Det er vurderingen at det ikke afholder nogen fra at deltage, at de ikke har den mulighed. 

Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at holde idegrundlaget for seniorgruppen for øje: 

Alle skal kunne være med, og forplejning er ikke et must. 

Vi fortsætter med samme besætning i udvalget til næste år. 

På et tidspunkt må vi erkende, at det kan blive svært at finde nye udfordringer – museer ol. – så Frode foreslog, at vi kunne køre efter temaer – eller spændende steder, udsigter, havne, kirker, søer, broer, herregårde ol. som man gerne ville vise frem. 

Peter og Merethe havde en tur a la Slesvig i ærmet – turen går til Silkeborg. Enighed om, at de år, hvor klubben ikke har en tur som Fåborg og Bornholm, så arrangeres en 3 dages tur af Seniorudvalget hvor alle er velkomne. Peter arbejder videre med Silkeborg planen.

Der aftales, som sædvanlig, fredagsture fra gang til gang.

 Vinter sæsonen: 

  • 9. oktober: Tur omkring Faxe under ledelse af Leif Fra Rønnede med madpakke. Inger og Palle

  • 13. november: Tur til Skælskør fra Bisserup med frokoststop på Solsikken. Anni og Per.

  • 18. december: Juletur med en bid brød hos Palle og Inger.

  • 22. januar: Tur om Næstved med besøg i Næstved Automobil museum. Carsten

  • 12. februar: Tur til Tvedemose Champignon, Carsten.

     Andre ture på vej: 

  • 27.-29.maj: Udvidet fredagstur på mountainbikes med overnatning i Silkeborg. Peter og Merethe

  • 3. juni:  Tur på Lolland - ad diget og det gamle jernbanespor til Maribo fra Hummingen. Flemming. 

    Hvis vintervejret umuliggør cykling så bliver det til gåture. 

    Næste møde i seniorudvalget er tirsdag, den 16. februar hos Flemming kl 13.30.

    FlemmingRødmer

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Referat fra bestyrelsesmøde den 18. februar

  Referat fra bestyrelsesmøde den 18. februar hos Anni og Per Madsen.

 

Tilstede: Peter Petersen, Anni Madsen, Frode Jacobsen, Carsten Hansen, Inger Fossing, Poul Erik Nielsen, Flemming Wrist-Knudsen.

 Fraværende: Ingen.

Peter bød velkommen, og takkede Anni for at åbne sit hjem for udvalget.

Herefter tog Peter et tilbageblik på sæsonen, der var gået siden sidste møde. Mange dejlige fradagsture med stor deltagelse. Men også en fantastisk tur til Arken som berigede alle på Skagensmalerne – tak til Anni for dette arrangement.

Gåture var det også bleven til, men vejret havde jo været os nådigt, så denne nødløsning havde der ikke været megen brug for indtil videre.

Af fredagsture - var vel nok turen til København - en stor oplevelse - hvem husker ikke passagen af Kongens Nytorv, de mange forter og ikke mindst besøg på Kastellet med kaffe og kagemand til festlige toner fra et af forsvarets musikkorps. En stor oplevelse, man kunne have undt, at mange andre fra klubben var blevet en del af – stor tak til Poul Erik og Lotte for denne oplevelse.

Der har gennemsnitligt deltaget mellem 12 – 18 seniorer på vores fredagsture, så vi må sige, at vi har ramt plet med disse hverdagsture.

Der er ikke mange andre aktiviteter i klubben, så vi skal passe på, vi ikke bliver en klub i klubben, så vi skal holde os fra weekender, hvor klubben og MTB udvalget har aktiviteter, der har bredere tilbud end til seniorer.

Vi skal jo ikke konkurrere med moderklubben men være et supplement.

Der har været lidt bekymring, om at vi at kører for stærkt og ikke tager hensyn til alle, hvilket afholder enkelte medlemmer for at deltage.

Vi skal holde farten nede og de ”hurtige” må få deres behov dækket om søndagen

Vi skal måske lave et ”A- og B- hold” så dem der i dag ikke kommer på grund af farten vil deltage. Flere var villig til at tage en tørn som fører på disse ture for dem der mener de ikke kan følge med.

Fremfor to hold er det nok bedre, at der bliver en forståelse for, at man kører i sit eget tempo og ikke lader sig stresse af, at der er en lille gruppe der kører 500 meter foran, og at de så venter på toppen eller ved næste vej sving eller kryds og samler op - det er trods alt det sociale, der er i højsæde på dette hold.

Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at holde idegrundlaget for seniorgruppen for øje:

Alle skal kunne være med, og forplejning er ikke et must.

Peter oplyste at der var 14 som skulle med til Slesvig, hvilket er rigtigt flot. Poul Erik mente at det var uheldigt, at vi har lagt Slesvig turen umiddelbart før Fåborg, da det afholdt nogle for at deltage. Men tiden blev aftalt af udvalget på et tidligere møde.

Kommende ture og arrangementer sommer 2015:

20. marts. - Samlermuseet i Stege uden cykler med cafebesøg (Peter).

24. april - Køge Ås med madpakker. (Inger)

15. maj. - Skjoldenæsholm med madpakke. (Anni og Per)

29. maj - Slesvig  (Merethe og Peter)

14. august – Kano- og Kajaktur med madpakker ved Gangesbro pladsen (Frode).

21. august - De 5 øer: Sjælland - Møn - Bogø - Falster - Masnedø, evt. med madpakke (Inger)

18. september - Cykel- og knallertmuseum i Glumsø som en del af cykelturen (Per)

Peter foreslog, at vi skulle arrangere en høstfest. Måske? Men enighed om, at han skulle kontakte formanden først, da det skulle være for hele klubben.

Næste møde bliver onsdag 23. september hos Carsten.

Hængeparti:

Næstved Automobil museum.

Besøg på Borgcenteret.

Flemming  

 


Kære alle

Så fik vi et seniorudvalg op at stå.

Udvalget består indledningsvis af:

- Peter Petersen (formand) tel.: 61500950
- Anni Madsen
- Inger Fossing
- Frode Jacobsen
- Poul-Erik Nielsen
- Flemming Wrist-Knudsen

Men flere kan komme til.

På det første møde var der enighed om, at seniorudvalgets opgave må være at bidrage med initiativer, som kan gavne hele LCM som motionsklub med en social profil.

Aktiviteterne er ikke alene motionsprægede, men kan også handle om andre interesseområder.

Foreløbig er følgende aktiviteter i støbeskeen:

Tur til Koldkrigsmuseet Stevnsfort - fredag, den 23. maj, klokken 10.45 med madpakker eller man finder et sted, hvor man kan få lidt at spise. Der er en guidet rundvisning på ca. 1½ time klokken 11.00, og ligesom i en biograf er der begrænset antal pladser op til 30 personer.

Billetter køber/printer man selv på nettet efter ’først til mølle’ princippet. Det koster 110 kr. pr. voksen og 90 kr. for pensionister. For at være sikker på en plads til første rundvisning, anbefales det at man køber billetterne snarest muligt!


Skulle der komme mindst 10 personer mere, kan der laves en ekstra guidet rundvisning.


Besøg hjemmesiden for yderligere oplysninger

 

Heldagstur til Lolland - fredag, den 6. juni, hvor vi mødes i Flemming og Lis’ sommerhus i Hummingen mellem Rødby Havn og Nakskov.

Herefter cykler vi på diget til Nakskov, hvor vi kunne spise frokost. Ikke cyklende ægtefæller kunne måske køre til Nakskov i bil, gå på byvandring, transportere eventuelle madpakker eller finde et godt frokoststed.

Efter hjemturen tilbage til sommerhuset vil vi slutte af med te, kaffe og kage.

 

Efterårstur til kunstmuseet Arken - fredag, den 3. oktober, hvor der ugen forinden starter en ny udstilling: 'Michael Ancher & P.S. Krøyer, venner og rivaler'. Ancher og Krøyer var loyale venner, men også konkurrerende rivaler.

Vi vil forsøge at arrangere en rundvisning og efterfølgende fælles frokost.

Arrangementerne uden cykler giver mulighed for ægtefæller, som måske ikke er cykelaktive, til også at deltage i fælleskabet.

Derudover har seniorudvalget talt om andre fredags cykelaktiviteter, som dog ikke er programsat endnu: En ’rhododendrontur’ Jungshoved rundt, heldagstur til Skælskør, cykeltur langs voldene rundt om København og måske en kanotur på Susåen (dog uden cykler  )


Det vil glæde udvalget, hvis medlemmerne også kommer med gode ideer til nye aktiviteter og ture.

 

Oplysning om aktiviteter og tilmeldinger vil løbende komme på hjemmesiden.



Bemærk at kørsel i sommersæsonen bliver fredag klokken 10.00.

Med venlig hilsen
seniorudvalget

 Kære alle

En forrygende afslutning på vintersæsomen med en fantastisk tur til Glumsø - stor tak til Inger og Palle for den oplevelse, samt til Henry for det dejlige traktement med pizzasnegle, kaffe og kage.

 

Gense turen på dette link: http://connect.garmin.com/activity/467490035

 

Og så er vi klar til den første fredagscykling i sommersæsonen.

 

Vi mødes ved Klubhuset klokken 10.00 på lette cykler og lægger herefter en tur.

 

Flemming

 

 


 

 Referat fra møde i seniorudvalget den 23. september hos Inger og Palle.

Deltagere: Peter, Anni, Poul Erik, Frode, Inger og Flemming.

Efter et formidabelt kaffebord reflekterede seniorudvalgets formand lidt over sommersæsonen, der var gået:

Fredagsturene er faldet i manges smag. Der har ofte været stort fremmøde og derfor fastholder vi denne ugedag. Der har været 24 spændende arrangementer og ture både på racercykler og på mountainbikes.

Vi har bl.a. været flere gange i Bisserup, forbi Borreby Slot, Kobæk strand, på diget til Nakskov, Vordingborg sejlsportshavn, Klinteskoven på Møn, Dybsø Fjord, på Fodsporet til Skælskør, Avnø, Kongskilde Friluftgård ved Sorø, på Enø og mange flere. Der har også været en hyggelig tur til Koldkrigsmuseet på Stevns med 10 deltagere og uden cykler.

Det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde idegrundlaget for seniorgruppen for øje: Alle skal kunne være med, og forplejning er ikke et must.

 Er der behov for ekstra cykelture, kan man lave individuelle aftaler f.eks. om tirsdagen. Og der er muligvis nogle, som fortsætter med lørdagsture fra Skovgrillen, hvilket dog ikke er arrangeret af seniorudvalget.

Nu er vi kommet i gang med vintersæsonen:

Vi vil fortsat aftale fra gang til gang, hvad der skal ske om fredagen. Dog har vi talt om særlige arrangementer, som kunne være vigtig at oplyse om i god tid: 

  • Fredag, den 10.oktober går turen, som tidligere annonceret, til kunstmuseet Arken. Husk tilmelding senest 30. september til Anni. Turen er uden cykler, og det er sikkert en god idé at aftale samkørsel. 

  • Tirsdag, den 28.oktober kører vi en tur langs Vestvolden rundt om København. Der køres på lette cykler med mødested i Avedøre. Poul Erik fører an, og der kommer mere information om det på hjemmesiden. Bemærk, at vi denne gang af praktiske årsager er nødt til at lave turen på en tirsdag! 

  • Fredag, den 28.november starter turen igen i Kongskilde ved Sorø, hvor Palle og Inger vil føre os rundt om Sorø sø på tunge cykler. 

  • Til maj måned næste år er Peter i gang med at arrangere en udvidet 'fredagstur' til Schleswig. Det bliver fredag den 29. til søndag den 31. maj, formentlig med overnatning på vandrehjem. I samarbejde med den lokale cykelklub, ´Radsport Verein Schleswig´, skal vi cykle på lette cykler i området 'Rund um die Schlei'. 

    Derudover har vi talt om mulige aktiviteter til forår/sommer 2015: 

  • MTB-tur langs Køge Å  - Inger

  • MTB-tur i Hareskoven – Anni uden cykler på besøg i Borgcenter Danmark, Fakse Kalkbrud, Seas i Haslev og Samlermuseet i Stege

  • Kanotur på Susåen – Frode. 

    Gåturene til vinter skal fastholdes, når vi ikke kan cykle pga. af sneen. Der har været stor tilslutning til disse gåture. 

    Poul Erik ville gerne trække sig fra seniorudvalget pga alder! Det kunne resten af udvalget selvfølgelig ikke acceptere som lovlig grund :-) Derimod var der opbakning til hans forslag om, at byde Carsten cykelsmed velkommen som medlem i seniorudvalget. 

    Næste møde: 18. februar klokken 14.00 hos Anni.  

    Ref. Flemming og Peter

     

     


    Kære alle

    En forrygende afslutning på vintersæsomen med en fantastisk tur til Glumsø - stor tak til Inger og Palle for den oplevelse, samt til Henry for det dejlige traktement med pizzasnegle, kaffe og kage.

     

    Gense turen på dette link: http://connect.garmin.com/activity/467490035

     

    Og så er vi klar til den første fredagscykling i sommersæsonen.

     

    Vi mødes ved Klubhuset klokken 10.00 på lette cykler og lægger herefter en tur.

     

    Flemming