Håndbog for klubbens medlemmer
- og andre interesserede motionscyklister.
Med denne håndbog prøver vi at fortælle,
hvad der er værd at vide om vores
cyklemotionsklub. Det er en slags håndbog
for klubmedlemmerne kunne man sige. Vi har
samlet stort og småt, så alle har mulighed for
at få svar på de fleste spørgsmål om klubben.
Vi håber, at du finder bogen anvendelig, og vi
er modtagelige for forslag til ændringer.
Cyklens Indstilling.
Her er der mange opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Måske lige så mange som der
er cyklister. Vi vover alligevel at komme med et par gode råd.
Stellets/rammens størrelse
Stelhøjden er afgørende for om du kan indstille cyklen, så den passer. Et råd siger at
stelhøjden skal være 2/3 af skridtlængden. Et andet råd siger, at stelhøjden er
skridtlængden - 26 cm. Det bedste råd er nok at handle hos en seriøs forhandler, samt at
stellet hellere må være lidt for lille end lidt for stort.
Sadelhøjde
Sæt foden i tåklipsene, og indtag kørestilling. Benet skal i bundstillingen være let bøjet, ca.
175.
Sadel placering i længderetning
Siddende i kørestilling skal en lodlinie ramme gennem knæled og pedalmidte.
Styrhøjde
3-5 cm under sadelhøjde, lidt lavere hvis du har meget lange arme.
Frempindens længde
Når du lægger underarmen vandret, med albuen mod sadelspidsen, skal styrets overrør
være ca. 4-5 cm foran dine fingerspidser.
Vægtfordeling
Kontrolleres på badevægten. Vej først dig selv med cykel. Indtag herefter kørestilling og vej
henholdsvis for - og baghjuls tryk. Forhjulsbelastningen skal ligge mellem 40-45% af
totalvægten. Du kan justere på vægtfordelingen ved at justere på punkt 3 eller 5.
Gearing
Meget individuelt og afhængigt af om du er til tourpræget eller racerpræget motionscykling.
Et godt råd er dog, at gearingen hellere må være for lav end for høj, da det er mere
trættende at træde et for højt gear end et for lavt. At køre i for højt gear er meget
energikrævende, og man kan hurtigere gå kold ( sukkerkold). Desuden handler det om at
undgå overbelastninger af især knæled. Pedalomdrejningerne skal ligge mellem 60-90
omdrejninger pr. min.
Geartabel.
Geartabel for 27’’ hjul:
Geartabellen er tilpasset racerhjul med dækstørrelse ”700C”
Eksempel på udregning:
hjuldiameter m/dæk x K = 26,8 x 48 =64,3
K
g 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
38 84,9 78,3 72,7 67,9 63,7 59,9 56,6 53,6 50,9 48,5 46,3 44,3 42,4 40,7
39 87,1 80,4 74,7 69,7 65,3 61,5 58,1 55,0 52,3 49,8 47,5 45,4 43,6 41,8
40 89,3 82,5 76,6 71,5 67,0 63,1 59,6 56,4 53,6 51,0 48,7 46,5 44,7 42,9
41 98,3 90,7 84,2 78,6 73,7 69,6 65,5 62,1 59,0 56,2 53,6 51,3 49,1 47,2
42 93,8 86,6 80,4 75,0 70,6 66,2 62,6 59,2 56,3 53,6 51,2 48,6 56,9 45,0
43 96,0 88,6 82,3 76,8 72,0 67,8 64,0 60,7 57,6 54,9 52,4 50,1 48,0 46,1
51 113,9 105,1 97,6 91,1 85,4 80,4 75,9 71,9 68,3 65,1 62,1 59,4 57,0 54,7
52 116,1 107,2 99,5 92,9 87,1 82,0 77,4 73,3 69,7 66,4 63,3 60,6 58,1 55,7
53 118,4 109,3 101,5 94,7 88,8 83,6 78,9 74,8 71,0 67,6 64,6 61,8 59,2 56,8
54 120,6 111,3 103,4 96,4 90,6 85,1 80,4 76,2 72,4 68,9 65,8 62,9 60,3 57,9
Når vi i træningssituationer taler om gearstørrelser bruger vi følgende betegnelser for ”lette gear”
fra 60 til 72, ”mellemgear” fra 72-84 og ”tunge gear” fra 82 og opad. Til bjergkørsel bruges gearene
fra 40 og opefter.
Ved at dividere tallene i tabellen med 12,66 finder man hvor mange meter, cyklen kommer frem pr.
omdrejning